I en række humoristiske essays fortæller Søren Ryge om sin have og om nogle af de mennesker, han har mødt gennem livet.
Bogen består af en række korte, humoristiske essays, hvor Søren Ryge fortæller: hjemmefra, udefra, på farten og på landet. Der er ikke tale om debatskabende eller provokerende essays, men måske kan han alligevel komme til at provokere nogle af dem, der holder på, at hækken skal være klippet inden Sankt Hans, som klipper deres græsplæne med neglesaks og bruger Roundup.
Gennem 28 år sendte Søren Ryge direkte TV fra sin have på Djursland, men i 2020, da han fyldte 75 år, var det slut. Det var hans egen beslutning i modsætning til, da DR for nogle år siden ville fjerne programmet fra sendepladen, og der nærmest opstod en folkebevægelse for at beholde programmet,. og fik Søren Ryge fik lov til at fortsætte. Sideløbende med de direkte udsendelser fra haven, har han lavet adskillige reportager om mennesker fra udkanten og skrevet i tusindvis af artikler, bl.a. til Politiken. Meget af indholdet i denne bog vil således være kendt stof for mange.
Søren Ryge er både nostalgikeren, der taler om livet på landet i de gode gamle dage og en mand i tråd med sin tid, der kæmper for biodiversitet og en mangfoldig natur, og som fører sit helt eget korstog mod de klippede græsrabatter langs vore veje. Han har lært at acceptere og leve med ukrudtet i sin have, som han vælger at kalde for vilde blomster, og han accepterer at have tabt kampen mod snerlen, DEN SATAN, som han kalder den! Han har taget sine kampe med ræven, grævlingen, lækatten og mosegrisen, men var indtil 2016 forskånet for alle haveejeres skræk: dræbersneglen. ”De har i årevis liget helt i toppen af enhver hadeliste, og jeg har forholdt mig passivt, fordi jeg har lige så få dræbersnegle i min have som popsange i mit hus, dvs ingen”.
Søren Ryge elsker klassisk musik, hvilket man har kunnet opleve i alle hans TV-udsendelser, og om sit elskede hakkejern siger han, at det er lige så uundværligt som Bach, Mozart, Schubert, Brahms og Monteverdi. Ligesom han elsker klassisk musik, elsker han også klassisk dansk mad, og han forstår ikke rigtigt et måltid uden kartofler.
Søren Ryge er generelt et tolerant og rummeligt menneske, men kærligheden til den grå dame, der nedstirrede ham og ligefrem klagede over ham, fordi han tillod sig at sende sms-er fra en stillekupe, kan ligge på et meget lille sted. Det var måske ikke så morsomt dengang, men episoden er meget morsomt beskrevet og illustreret med en tegning af Anne-Marie Steen Petersen.
Jeg har altid holdt meget af Søren Ryge, fordi han har fået mig til at holde af min uperfekte have, mens jeg har fået myrekryb af perfektionister og kvinder med chabby chikke haver. Det er en dejlig bog, som med sin underspillede humor får læseren til at storsmile og småfnise, mens man læser i den. Bogen er illustreret med adskillige fotos, og den skønne tegning på forsiden, der forestiller den piberygende Søren Ryge med Oxfordhat og gummistøvler, er af Roald Als.
Kommentarer