Slagterkoner og bagerenker af Jens Blendstrup

Tragikomisk og rørende historie om Jørgen, der mister sit job efter 22 år og bliver sendt til tælling i et samfund, hvor der ikke længere er plads til en som ham.

Jørgen på 52 år er en mand af en tid, hvor man gjorde sit (el)arbejde godt og grundigt. Det var dengang, et ord var et ord og et håndtryk noget, man kunne stole på. Pludselig står Jørgen med en fyreseddel i hånden efter 22 år i det lille firma Due-El. Det kommer som et chok, for Jørgen har altid leveret og været pålidelig, men det er nedgangstider ifølge chefen, så Jørgen tager afskedigelsen pænt.

Jørgen går til sin nye situation med optimisme, får sendt ansøgninger af sted og får afviklet en masse praktiske hængepartier derhjemme ind imellem de sociale events i el-forbundet for de arbejdsløse. Men standhaftigheden og overskuddet varer ikke ved, efterhånden som Jørgen får det ene afslag efter det andet og han samtidig opdager, at hans tidligere chef har udvidet forretningen og hyret polske elektrikere.

Tiderne har ændret sig, men det har Jørgen ikke. Jørgen begynder at have de særeste ofte seksuelt betonede drømme og dagdrømmerier, drikker lidt for meget og fjerner sig langsomt fra sin elskede og forstående hustru Anita. Angsten er også begyndt at snige sig ind på ham. Jørgen er en mand i forvandling og i frit fald.

På sin vanlige tragikomiske facon fortæller Blendstrup historien om en mand, der langsomt går i opløsning, uden at omgivelserne helt indser alvoren. Det er historien om en mand, der ikke selv indser, at han har forladt sig på gamle værdier og overbevisninger, som ikke mere er gangbare. Samtidig er det en aktuel historie om, hvad arbejdsløshed kan gøre ved et menneskes identitet.

Man skiftevis sidder med en klump i halsen og krummede tæer, når Jørgen prøver kræfter med tilværelsens udfordringer som arbejdsløs. Jørgens tiltagende irrationelle opførsel bringer ham ud i mange tragikomiske situationer. Blendstrup beretter, så man får både medfølelse og foragt for Jørgen. Man vil så gerne Jørgen det godt, men det virker som en lost case. Dette er ikke en udviklingshistorie, nærmere en afviklingshistorie. Den blev mig en smule for langtrukken, men rørte mig alligevel.