Før skuddet faldt af Elizabeth George

Advarsel. Dette er ikke en krimi. Det er en bog, der tager læseren med dybt ind i et miljø med bandekriminalitet, prostitution, stofhandel, vold og absolut ingen vej ud.

Denne historie foregår inden forfatterens forrige bog ’Uden vidner’, hvor inspector Lynley fra Scotland Yard så uforståeligt mister sin smukke hustru.

'Før skuddet faldt' er sort, grum og svær at både læse og forstå, - eller vel nærmere at begribe.

Den handler om 3 søskende. Deres mor er på den lukkede afdeling på et psykiatrisk hospital, deres far blev skudt for øjnene af sine børn under et narkoopgør. Deres mormor, som passede dem en tid, efterlader dem på mosterens dørtrin og forsvinder hjem til Jamaica.

Den ældste, en pige på 15, ryger direkte ind i gadens miljø, gider ikke gå i skole. Det hele går op i shoplifting, stoffer, fyre etc. Mellemste, en klog dreng på 12, må fægte sig frem. Han skal tage vare på den handicappede lillebror på 5 (autist el. lign). De to ramler naturligvis også direkte ind i gadens grusomhed. Lillebroren frister til angreb, han må beskyttes.
Mosteren forsøger at passe sit liv og sin kæreste og se efter ungerne samtidig. Det går galt, frygtelig galt. Men det ved vi jo. Hun kunne måske være bistået af det sociale system, men afviser. Systemet er jo ydmygende.

Det er en bog, der nagler sin læser fast. Det er forstemmende læsning, det er trist, og sandsynligvis ganske virkelighedsnært. Jeg hørte om et 16-årigt avisbuds meningsløse død ved gadevold, mens jeg læste i bogen.

Oversætteren har virkelig været på arbejde med at fordanske gadens sprog og har gjort det godt. Men letlæseligt er det ikke.

For resten kunne en ’herrevest’ godt lige være blevet oversat som den herreundertrøje, den jo er…

Men jeg kan ikke frigøre mig fra spørgsmålet: hvorfor fortælle dette? Har forfatteren mødt elementer af dette fra virkeligheden og følt at historien måtte foldes ud?
Der er jo slet intet lys ved enden af tunnelen. Denne verden af den sociale arvs tunge bindinger er iflg. beretningen uforanderlig. Jeg ser ingen løsningsmuligheder fremlagt, kun forklaringer på hvorfor. Det er måske også eneste mål?
Men den er velfortalt, forfatteren kan sit kram.

Oversat fra amerikansk af Birgitte Brix  efter 'What came before he shot her'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 458 sider