Skrig om stilhed af Anne Chaplet

Fortidens skygger læner sig ind over den lille by. En kvinde er flyttet til byen og skeletterne vælter ud af skabene

Tre unge mennesker flytter i 1968 til den lille tyske by Klein-Roda. Her har de deres eget lille oprør i form af en ”summer of love”. De er meget frigjorte, gør som de har lyst til, hvilket falder landsbyens øvrige beboere svært at acceptere. De vil gerne have at alting skal køre i sin vante gænge, men da de føler sig provokerede af de unge mennesker, begynder de at gøre alt for at slippe af med dem, hvilket resulterer i, at en ung pige forsvinder.

40 år senere flytter kvinden Sophie ind i det mærkelige hus, og historien gentager sig, dog er det denne gang en dreng som forsvinder. Reklamemanden Paul Bremer får igen en opgave at løse, samtidig har han store problemer i sit privatliv.

Tiden er blevet en anden og det er ikke længere ungdomsoprøret, der optager folkene i landsbyen, men klimaforandringerne og livet i lokalsamfundet. Det er en fin samfundsskildring, om end den er lidt langtrukken og detaljeret, til gengæld må jeg rose Chaplet for den store menneskekundskab, hun viser her. Sophie, som er hovedpersonen, beskrives indgående, man får stor sympati for hende, fordi hun er så påvirket af tidens gang og stadig leder efter svar på sine mareridt. Man kan fornemme, hvordan vanviddet trænger sig på hos hende, fordi hun glemmer vigtige ting. Også Pauls handlinger og følelser bliver gjort fint rede for, om end i mindre omfang.

Sammenlignet med Chaplets fire tidligere romaner må jeg konstatere, at denne ikke er så god som de øvrige. Handlingen går i tomgang en stor del af vejen, og der mangler den gnist, som hun har vist i de øvrige. Ikke over gennemsnittet, så tre stjerner herfra.