Bog

Intet andet end sandheden

Af (
2009
)

Anmeldelse

Intet andet end sandheden af Anne Chaplet

23 mar.09

En beskyldning fører til et selvmord, mange involveres og ting sker. Jagten på sandheden sætter ind, men er der nogen som kender den?

Et medlem af Forbundsdagen, Alexander Bünge, begår selvmord efter at være blevet hængt ud i en avisartikel. Straks indsættes et nyt, og sådan starter Anne Burau sin politiske karriere. Hun har været lokalpolitiker og drevet økologisk landbrug tidligere, så det er en stor omvæltning at blive en del af den tyske Forbundsdag. Hun kæmper samtidig med at komme ind i de sager som Bünge arbejdede med, men møder mange forhindringer.

Alexander Bünge arbejdede tæt sammen med en journalist, Peter Zettel, som Anne også har stiftet bekendtskab med. Også her konfronteres hun med minder, hun gerne vil fortrænge. Da han også pludselig forsvinder, begynder lavinen at rulle, og Anne bliver mere involveret i sagen end hun havde ønsket. Hun er pludselig offer i en sag, som hun uden held forsøger at komme til bunds i.

Anne Chaplet modtog den tyske krimipris i 2001 for ’Intet andet end sandheden’. Romanen er bygget op over fire sager, og fortæller en masse om Tyskland under anden verdenskrig og Tyskland i dag. Det har været et stort arbejde for forfatteren at samle alle de historiske fakta og implementere dem som en underbygning af krimien.

Romanen er velskrevet og kommer godt ind på især Annes liv. Vi får en fornemmelse af alle de tanker og følelser, hun har omkring sin nye livssituation og den afmagt hun af og til føler. Samtidig giver forfatteren os et lille indblik i en politikers hverdag. 

Romanen er fyldt med historiske fakta, hvilket gør den lidt langtrukken. Den er meget konstrueret og vil sikkert være guf for folk med interesse for Tysklands historie. Jeg ville nok ikke definere den som en krimi, men nærmere som en historisk spændingsroman med udgangspunkt i nutiden.

 

Bogdetaljer

Forlag
Sohn
Oversætter
Steen Sohn
Faustnummer
27635970
Graphic
John Ovesen
ISBN
9788791959370
Antal sider
316

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer