Anmeldelse
Skår
- Log ind for at skrive kommentarer
B.E.E er tilbage! Alt det bedste fra den kontroversielle forfatter er samlet i én roman.
13 år har vi ventet. 13 år siden den knap så overbevisende Imperial Bedrooms og 18 år siden den fremragende Lunar Park. For Bret Easton Ellis fans har ventetiden været virkelig lang, og forventningerne er ikke blevet lavere. Spørgsmålet er selvfølgelig: Er ’Skår’ ventetiden værd? Det bliver et rungende ’ja’ her fra!
’Skår’ tager udgangspunkt i Bret Easton Ellis’ 17-årige jeg. En populær og smuk high school-studerende, der er en del af privatskolen Buckleys ledende klike bestående af den gudesmukke Susan, den lækre football jock Thom og Brets kæreste, hestepigen Debbie. Sammen udlever de deres sidste år i gymnasiet med fester, stoffer og den presserende viden om, at om ét år er de spredt for alle vinde, blæst ud på USA's tværkontinentale universiteter. Men året skal nydes og relationerne udleves, inden voksenlivet venter.
Desværre lurer råddet under overfladen, ikke mindst for Bret, der – trods det heteroseksuelle forhold til Debbie – er til mænd og udlever sine homoseksuelle eskapader i det skjulte, imens han hver dag påtager sig en maske, der skal skjule hans dybeste behov. Samtidig knager venskaberne, og der er begyndende rygter om high school-piger, der forsvinder; ofre for den bestialske seriemorder The Trawler. Men det hele krakelerer først for alvor, da en ny dreng starter på skolen. Den perfekte Robert Mallory.
B.E.E kan være overvældende at læse. Især hvis man ikke har stiftet bekendtskab med ham før. Sproget er direkte, volden direkte, sexen direkte og temaerne mange og direkte. Men hvad der ikke er direkte er romanens karakterer. Og der er det, der gør ikke bare ’Skår’, men de fleste B.E.E.-romaner fascinerende. Bret (karakteren) er forvirret. Han kæmper både med sin seksuelle identitet, men også med at forstå sin plads i verden: Over for kliken, de andre elever på Buckley og over for det voksenliv, der venter lige rundt om hjørnet. Samtidig kan han have svært ved at adskille fantasi og virkelighed, og kombinationen af seriemord, den mystiske Robert Mallory, Brets egen seksuelle forvirring og hans spirende forfatterdrømme gør ham til et let offer for fantasiens luner.
’Skår’ er delvis spændingsroman, delvis portræt af 80ernes overflod og dekadence i det rige L.A. Men den er også et studie i identitetsforvirring og en ungdom på jagt efter mening i et meningsløst samfund. På den måde bærer romanen – ligesom sine karakterer – flere masker (rent genremæssigt). Og det gør det svært at sætte den i bås. Den vil meget, og samtidig vil den ingenting: andet end at fylde sin læser med den samme meningsløshed og frustration, der fylder karaktererne.
’Skår’ bliver aldrig helt så modbydelig som American Psycho, helt så fucked-up som ’Glamorama’, helt så ungdomsportræt som ’Under nul’ eller Uskrevne regler eller helt så personligt som ’Lunar Park’. Men romanen bruger elementer fra alle bøgerne, og trækker på den måde fra det bedste af alle de tidligere værker. En slags homage til forfatterskabet.
'Skår' er måske ikke det eksplosive mesterværk, jeg havde håbet på. Til det mangler den fornyelse. Men romanen er medrivende, brutal og yderst velskrevet (og oversat! Af Karsten Nielsen). Hvis man ikke har læst Ellis før, så er ’Skår’ et rigtig godt sted at starte, fordi den kombinerer så mange elementer fra hans andre romaner. Så kan man altid gøre op med sig selv, hvilken del af ’Skår’ man bedst kan lide (volden, sexen, ungdomskulturen, den psykotiske forfatter eller 80er-dekandencen) og ud fra de enkelte tematikker grave dybere i forfatterskabet.
- Log ind for at skrive kommentarer
B.E.E er tilbage! Alt det bedste fra den kontroversielle forfatter er samlet i én roman.
13 år har vi ventet. 13 år siden den knap så overbevisende Imperial Bedrooms og 18 år siden den fremragende Lunar Park. For Bret Easton Ellis fans har ventetiden været virkelig lang, og forventningerne er ikke blevet lavere. Spørgsmålet er selvfølgelig: Er ’Skår’ ventetiden værd? Det bliver et rungende ’ja’ her fra!
’Skår’ tager udgangspunkt i Bret Easton Ellis’ 17-årige jeg. En populær og smuk high school-studerende, der er en del af privatskolen Buckleys ledende klike bestående af den gudesmukke Susan, den lækre football jock Thom og Brets kæreste, hestepigen Debbie. Sammen udlever de deres sidste år i gymnasiet med fester, stoffer og den presserende viden om, at om ét år er de spredt for alle vinde, blæst ud på USA's tværkontinentale universiteter. Men året skal nydes og relationerne udleves, inden voksenlivet venter.
Desværre lurer råddet under overfladen, ikke mindst for Bret, der – trods det heteroseksuelle forhold til Debbie – er til mænd og udlever sine homoseksuelle eskapader i det skjulte, imens han hver dag påtager sig en maske, der skal skjule hans dybeste behov. Samtidig knager venskaberne, og der er begyndende rygter om high school-piger, der forsvinder; ofre for den bestialske seriemorder The Trawler. Men det hele krakelerer først for alvor, da en ny dreng starter på skolen. Den perfekte Robert Mallory.
B.E.E kan være overvældende at læse. Især hvis man ikke har stiftet bekendtskab med ham før. Sproget er direkte, volden direkte, sexen direkte og temaerne mange og direkte. Men hvad der ikke er direkte er romanens karakterer. Og der er det, der gør ikke bare ’Skår’, men de fleste B.E.E.-romaner fascinerende. Bret (karakteren) er forvirret. Han kæmper både med sin seksuelle identitet, men også med at forstå sin plads i verden: Over for kliken, de andre elever på Buckley og over for det voksenliv, der venter lige rundt om hjørnet. Samtidig kan han have svært ved at adskille fantasi og virkelighed, og kombinationen af seriemord, den mystiske Robert Mallory, Brets egen seksuelle forvirring og hans spirende forfatterdrømme gør ham til et let offer for fantasiens luner.
’Skår’ er delvis spændingsroman, delvis portræt af 80ernes overflod og dekadence i det rige L.A. Men den er også et studie i identitetsforvirring og en ungdom på jagt efter mening i et meningsløst samfund. På den måde bærer romanen – ligesom sine karakterer – flere masker (rent genremæssigt). Og det gør det svært at sætte den i bås. Den vil meget, og samtidig vil den ingenting: andet end at fylde sin læser med den samme meningsløshed og frustration, der fylder karaktererne.
’Skår’ bliver aldrig helt så modbydelig som American Psycho, helt så fucked-up som ’Glamorama’, helt så ungdomsportræt som ’Under nul’ eller Uskrevne regler eller helt så personligt som ’Lunar Park’. Men romanen bruger elementer fra alle bøgerne, og trækker på den måde fra det bedste af alle de tidligere værker. En slags homage til forfatterskabet.
'Skår' er måske ikke det eksplosive mesterværk, jeg havde håbet på. Til det mangler den fornyelse. Men romanen er medrivende, brutal og yderst velskrevet (og oversat! Af Karsten Nielsen). Hvis man ikke har læst Ellis før, så er ’Skår’ et rigtig godt sted at starte, fordi den kombinerer så mange elementer fra hans andre romaner. Så kan man altid gøre op med sig selv, hvilken del af ’Skår’ man bedst kan lide (volden, sexen, ungdomskulturen, den psykotiske forfatter eller 80er-dekandencen) og ud fra de enkelte tematikker grave dybere i forfatterskabet.
Kommentarer