Simpel lidenskab

En fantastisk læseoplevelse for enhver, der har været forelsket og har skullet udholde den pinefulde ventetid mellem elskovsmøderne.

Det er en gave til alle litteraturelskere i Danmark, at de danske forlag har fået øjnene op for den franske forfatter Annie Ernaux (f. 1940), hvis hovedværk Årene udkom tidligere i år på dansk og forhåbentlig danner grund for endnu flere fantastiske udgivelser og oversættelser af den franske nobelpriskandidat.

Ernaux er erindringslitteraturens (nulevende) mester, hvor hun beskriver et livs erfaringer gennem sine mange bøger, der ofte har tidens gang og ikke mindst det kvindelige begær som sit hovedtema. ‘Simpel lidenskab’ er en af Ernaux’ kortere værker, men det afkorter bestemt ikke læseoplevelsen. Den korte form klæder tværtimod Ernaux rigtig godt, da bogens indhold bliver endnu mere intenst af at blive beskrevet på knap 75 sider og alligevel formår at udfolde en hel kærlighedsaffære og tegne et billede af forelskelsens og begærets mange nuancer.

‘Simpel lidenskab’ handler nemlig om forelskelsens og begærets intensitet, og det er kraftfuldt at blive trukket dybt ind i det kærlighedssyge sind, som Ernaux beskriver så præcist i ‘Simpel lidenskab’. Bogen handler om et forhold, forfatteren selv havde til en mand i slut-80erne, som hun kun fik mulighed for at se sporadisk, da han var gift, og beskriver på medrivende vis, hvordan forelskelsen og begæret overskrider alt normalitet og moral. Hvis det stod til mig, skulle bogen stå blandt kærlighedsfilosofiens værker, da den beskriver kærligheden og begærets natur så præcist og dybdegående, som kun få andre formår.

Ernaux skriver fx hen mod slutningen at begæret og forelskelsen fik hende til at udmåle “(...)tiden på en anden måde, med hele min krop”; den tid, der går mellem at den udkårne ringer eller kommer på besøg, bliver de fysiske og følelsesmæssige udsving i tiden, hvor alt andet bliver ligegyldigt, mekanisk og instinktivt, medmindre det kan sættes i forbindelse med Ham. Hun ville faktisk helst bare sidde hjemme - i stilhed, så hun kan høre telefonen - og vente på, at han ringer og annoncerer sit besøg. Når han så annoncerer et besøg, skal alt fremstå perfekt og pletfrit for de få himmelske timer, som sporene efter til gengæld får lov til at bestå dage efter, mens hun hensynker i en postcoital døs.

Ernaux’ bog er som altid skamløst autobiografisk, men hun navngiver aldrig manden A., da, som hun skriver, det ikke er en bog om ham, men om den luksuriøse gave, lidenskaben er, der åbner én op mod verden og skaber forbindelser til alle de andre nuværende og tidligere forelskede derude. Selvom det virker overraskende taget i betragtning hvordan den forelskede, som Ernaux beskriver det, vender sig bort fra verdens trummerum og ind i lidenskabens altopslugende rum, giver lidenskabens grænseløshed også en større forståelse for den anden, der kan have samme erfaring.

I en anden udgivelse af Ernaux, Hændelsen, som er udkommet samtidig med ‘Simpel lidenskab’, skriver hun at bare det, at noget er hændt for hende, er grund nok til at skrive om det og dele det - og her ligger Ernaux’ styrke: at gøre det individuelt oplevede til en almen og genkendelig erfaring og samtidig at skrive så smukt og poetisk præcist om det.