Dynamikken mellem kønnene luftes for fuld udblæsning, garneret med begær, selvbedrag og svigt i endnu en roman om et midaldrende par af norske Geir Gulliksen.
Hans Kaasajordet er kommunikationsrådgiver i et stort firma, han er i 50’erne og dreven i at navigere på kærlighedens veje og vildveje. Han er gift med den jævnaldrende Ingunn, og sammen har de et fællesbarn. Ægteskabet er godt og solidt, de elsker hinanden. I åbningsscenen befinder ægteparret sig som gæster til et bryllup. Hans har den 30-årige Harriet til bords, hun er nybagt mor og har voldsomme brystspændinger. Inden længe ser Hans sig selv hjælpe Harriet af med spændingerne på et toilet. Må man det? spørger Hans sig selv. Ja det må man godt, ræssonerer han, foruroliget over den bule i bukserne, håndmalkningen giver ham. Og det var så det ægteskab!
Norske Geir Gulliksen har før skrevet om moderne midaldrende mænd og deres måde at være mænd på i den fremragende Historie om et ægteskab. 'Se på os nu' lægger sig smukt i slipstrømmen. Det er dyster læsning for dem som tror på ægteskab, troskab og tillid, for her møder man en mand, som både er blød og reflekterende, men som desværre sjældent kravler ud af navlen på sig selv.
Når bedrag og svigt akademiseres, glider det hele lettere ned, og her er Hans på hjemmebane. Han rationaliserer sig frem til, at det er i orden at udleve sine sårbare, nysgerrige og længselsfulde sider, så længe han fortæller sin hustru om det. Men han ved godt, at han ikke fortæller alt, og hvordan skal han også kunne det? Parret lever i et monogamt forhold, hvor der måske kunne være plads til et nyt moralkodeks, men hvordan italesættes det, når det hele i bund og grund handler om begær efter noget nyt og noget andet? Hans overskrider grænsen og ender med at blive den sjuft, han frygter at blive. Det ægteskabelige spil bliver svigefuldt, fordi begæret aldrig bliver nævnt med et ord.
'Se på os nu' er en roman om selvbedrag, svigt og begær. Den er på mange måder tåkrummende pinlig og grotesk, men også ret morsom, når man læser om alle de krumspring, Hans gør sig, for at forblive ordentlig. Romanen er et godt bud på en samtidsroman/satire, hvor alle personerne har svært ved at få hovedet op over skridthøjde. De formår sjældent at være helt ærlige, end ikke overfor sig selv. Romanen er let læst og guf for alle os, der elsker at læse om moderne menneskers udfordringer, når de begiver sig ud på nyt territorier. Happy ending? Jeg tvivler.
Kommentarer