Rosenvej af Eva Tind

Eva Tind debuterer som romanforfatter med en fin, poetisk, sansemættet roman om en barndom i et parcelhuskvarter i en lille landsby i 1970´erne.

Romanen ’Rosenvej’ vækker mange minder hos mig, der selv er vokset op i et parcelhuskvarter i 1970´erne. Minder om røde træsko, hessian på væggene og gulvtæpper på køkkengulve. Men også minder om tætte venskaber, usikkerheden, sårbarheden ved at være barn; afhængigheden af de voksnes beslutninger og af veninder, der pludselig svigter.  

Eva Tinds debutroman ligger i meget fin forlængelse af de to digtsamlinger ’Do’ fra 2009 og ’Eva + Adolf’ fra 2011. Begge handler om identitetsdannelse; oprindelse, tilhørsforhold og det at være adopteret.

’Rosenvej’ handler også om identitet; om at blive voksen og om relationer til familie og venner. Ligesom digtene har romanen selvbiografiske træk, og nogle af de personer, der optræder i digtene, optræder også i romanen; barndomsveninden Gull-Mai og den gamle kommunistiske kvinde Mathilde. Mathilde passede jeg-fortælleren som lille, da den kommunale dagplejemor rykkede hendes arm af led. Senere bliver Mathilde en fortrolig voksen, som vores hovedperson kan snakke med om svære emner som ensomhed og død.

Fortællingen er fyldt med fine sansemættede og meget poetiske beskrivelser af mennesker, omgivelser og oplevelser: ”Natten ruller sin tunge ud over byen. Natten er en fugtig hue over huset. Lyset vender tilbage, når tungen trækker sig igen”. Eller; ”Min bror flytter, og jeg er en svane i sorg. Jeg hakker i mine vinger, jeg strækker hals..”.

Fortællingen starter den dag, fortælleren bliver født. Den dag fødes også Rosenvej som fortællerens barndommens gade. Barndommens gade er udgangspunkt for mange af de oplevelser, der danner et menneskes identitet. Det gælder også for dette lille menneske, som vi møder, da hun bliver født og følger, indtil efter hun er flyttet hjemmefra og vender hjem til på besøg.

Det er en meget fin, lyrisk og fabulerende roman om en barndom i et parcelhuskvarter i 1970´erne og 1980´erne, Eva Tind har skrevet.