En eminent fortælling fyldt med forviklinger og en særdeles underholdende røverhistorie med masser af sjove karakterer og ordsprog.
Hovedpersonen er teaterdrengen Valde, der drømmer om eventyr. Vi møder desuden en fabulerende røverkonge, en udspekuleret papegøje og en prinsesse, der rent faktisk godt kan lide at være prinsesse.
Historien starter således: "Det var midt i den mørke middelalder, midt på ugen og minsandten også lige omkring midnat…"
Valde hedder i virkeligheden Valdermarowitsh Anaximander Chrysostomos, men det kan ingen udtale, heller ikke hans forældre, så han kaldes bare Valde. Han bor sammen med sine forældre Papa Prop og Fru Prop, papegøjen Sokrates, samt æslerne, Willy, Ully og Dolly, der trækker deres teatervogn. Valdes forældre kan bedst lide at leve et roligt liv, men Valde derimod har hørt historierne om den ondeste røverkonge i verden, Rodrigo, som han så gerne vil være væbner for.
En nat stikker han af for at finde Røverkongen Rodrigo, som alle er enormt bange for. Da han på sin vej gennem Skælveskoven endelig møder Røverkongen Rodrigo på hans borg, Bævreborgen, er han slet ikke den, som rygtet fortæller. Men Valde vil være væbner så for at slippe af med ham, sender Røverkongen Rodrigo ham på en opgave. På sin vej møder Valde prinsessen Filippa Annegunde Rosa, kaldet Flip, og de to beslutter at Valde skal bortføre hende. Nu går deres eventyr over stok og sten, men alt hvad der kan gå galt, går galt.
Det er et eventyr med mange gamle ord, bl.a. ordet hofmedikus. De tre første kapitler er skrevet af Michael Ende, og efter hans død blev bogen skrevet færdigt af hans kollega Wieland Freund. Det er en meget velegnet bog til højtlæsning, og tempoet i både fortælling, opremsninger af navne, sjove stednavne samt den skønne humor, gør den til en rigtigt god højtlæsningsbog helt ned til 6 års alderen, selvom der vil være en del begreber, der skal forklares undervejs.
Michael Ende har givet rum til flere filosofiske overvejelser, bl.a. da hofmedikus Padrubel siger: ”Men i grunden er hele verden én stor historie, som vi spiller med i ”. Der er udgangspunkt for mange gode samtaler under og efter læsning, et dejligt kendetegn for Michael Endes bøger. Man kan virkelig mærke hans hyldest til mennesket med alle dets skønhedsfejl.
Kommentarer