Bog

Momo

Af (
2016
)

Anmeldelse

Momo af Michael Ende

Momo eller Den sælsomme historie om tids-tyvene og om barnet, der bragte den stjålne tid tilbage til menneskene : en eventyr-roman af Michael Ende

anbefalet af biblioteksassistent Antonie Kristensen, Københavns Kommunes Biblioteker

Lån bogen på


Ja, det hedder den faktisk. Og det er handlingen meget kort opsummeret. Den lille Momo er forældreløs og nyligt stukket af fra et børnehjem med tremmer for vinduerne, og hvor man får bank til aftensmad. Hun er flyttet ind i en gammel ruin, der engang var et kæmpe amfiteater i en ikke nærmere bestemt storbys fattigkvarter. Og med hjælp fra sine nye venner har hun fået indrettet sig godt og hyggeligt.

Momo har den evne, at hun kan lytte. Det vil sige, at hun rent faktisk lytter til folk og ikke bare sidder og lader som om, som de fleste af os gør, når nogen begynder at hælde vand ud af ørerne. Hun kan få den mest fåmælte til at tale som sine drømme, og føre dem ud i livet. Ved bare at sidde og lytte kan hun få taleren til at sætte ord på det, han ellers ikke kunne. Og det er faktisk en stor hjælp for mange. Så stor en hjælp, at hun bliver ganske uundværlig for alle beboerne i kvarteret. Den nye talemåde bliver da også: "Gå hen til Momo", når nogen har problemer. Momo siger sjældent noget. Hun lytter bare på sin helt specielle måde. Noget mange, mig selv inkluderet, kunne lære noget af.

Men bedst som alt er godt og rart, dukker de grå herrer op. De er nogle fæle størrelser i gråt jakkesæt, med grå biler, grå cigarer, grå bowlerhatte og grå attachemapper. De er grå, grå og atter grå. Og de er faktisk temmelig intimiderende.

Og hvad vil de grå herrer så? Jo, de vil, som bogens titel antyder, stjæle menneskenes tid ,og det gør de i stor stil. Vi ved alle, hvor fortravlede og forjagede vi er i vores hverdag. Der er bare ikke timer nok i dagen til at nå det hele. Vi har travlt. Vi har ikke tid. Og det udnytter de grå herrer for egen vindings skyld. Det er kun Momo og hendes to venner Beppo Gadefejer og Gigi Fremmedfører, der kender til dem. De allierer sig derfor med byens børn, der alle er udstyrede med travle forældre, der ikke længere har tid til dem. Men det går så galt så galt, og Momo er snart helt alene i verden mod de grå herrer, der hader hende som pesten, fordi hun er den eneste, de ikke kan få magten over.

Bogen er spændende og medrivende. Lidt for uhyggelig til de mindste. Jeg var faktisk temmelig skræmt et par gange. Men måske mest af alt fordi den netop rammer mig på mit svageste punkt. Min stressede hverdag, fyldt med undskyldninger som: Jeg har ikke tid! Jeg kan ikke nå det! For Michael Endes Momo handler det om at tage sig tid. Ikke at klynke om hvor travlt man har.

Hvis Momo var blevet udgivet i 50’ernes USA, var Michael Ende blevet stillet foran senator McCarthy og sortlistet øjeblikkeligt. Budskabet i Momo er entydigt. Det materielle betyder intet uden venner og tid til at nyde de små ting her i livet. Som i Den Uendelige Historie opfordrer forfatteren gang på gang til ikke at lade andre fortælle dig, hvad du skal tro på. Du er udstyret med en fantasi, og det er meningen, du skal bruge den. De grå herrer vil mene, at den slags er spild af tid. For hvor nyttigt er det for samfundet, at du forestiller dig, du er Boadicea, dronning over Iceni stammen, i fuld gang med at smide romerne ud af Britanien? Ikke meget. Men for dig er det alfa og omega, at du kan sidde og spilde 10 minutter på at dagdrømme om at køre rundt i en stridsvogn, med kappen flagrende efter dig og råbe: "Død over Cæsar."

Dine tanker og din fantasi kan ingen tage fra dig. Husk det, hvis der en dag kommer en gråklædt herre, med bowlerhat fra Tids-Spare-Kassen og banker på din dør.

Romannet - 2. maj 2002

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Erik Jensen
Faustnummer
52557216
ISBN
9788702171730
Antal sider
247

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer