Revolutionær af Hans Otto Jørgensen

Hans Otto Jørgensen sætter strøm til både erindringsstoffet og sproget i sin forrygende monsterroman, der ser tilbage og samler op på forfatterskabet.

Hans Otto Jørgensen har sin helt egen stemme og plads i moderne dansk litteratur, og det i en grad så han til sin seneste bog ’Revolutionær – en Andy Warhol-komposition’ har opfundet en helt ny genrebetegnelse ”monsterroman”.

I forhold til den traditionelle romans kronologi består monsterromanen af en rablende strøm af ”billedstumper” og ”klumper af skrift”, der bevæger sig i mange forskellige retninger og spor både når det gælder stof, sprog og grafisk udtryk.

”Det er sin sag at vende tilbage” formuleres det på bogens første side, men ikke desto mindre er det det Hans Otto Jørgensen gør i romanen som er en collage og en gennemskrivning af temaer og stof fra hele forfatterskabet, der her indgår i nye overraskende forbindelser  - ”det sete, det skete, hver gang lige overraskende”.

Hans Otto Jørgensen står med det ene ben solidt plantet i den agrare erfaringsverden: slægten, gården, jorden og dyrene, mens det andet har afsæt i en kunstnerisk og litterær avantgardetradition. Med en reference til bogens undertitel er det her Andy Warhol kommer ind i billedet. Navnet på hans berømte værksted i New York, The Factory, er også titlen på Hans Otto Jørgensens roman fra 2009, der handler om hans vej til at blive forfatter frem mod debuten med ’Tårnet’ i 1989.

Tårnet er en lokalitet der igen og igen dukker op i ’Revolutionær’. Befolket af de næsten ikoniske figurer MissMolly, Indianeren og JimJim, og et monument over vilde eksperimenter med bevidsthedsudvidende stoffer af enhver art. Et eksil for alt det marginaliserede og udsatte, men samtidig også en litterær forpost for det moderne, hvor J.P. Jacobsen, Baudelaire og Emily Dickinson går i dialog med hinanden.

Med til romanens afsøgning og gennemskrivning hører også det personlige stof. Erfaringer, erindringer og steder som har fået en næsten ikonisk status i forfatterskabet: Gården, bedsteforældrene, søsterens død og ikke mindst ulykken da han som seksårig bliver trampet ned af nogle kvier i stalden, farens svigt og oplevelsen af at være blevet en anden og en fremmed i forhold til den agrare verden da han kommer hjem fra hospitalet. Det er her han bliver forfatter, men også med en grundlæggende tvivl om hvor han i grunden hører til.

Der er bl.a. romanens projekt at gennemskrive og genfortælle disse fortællinger for at fravriste dem nye betydninger og også at pille ved deres ikoniske status og sandhedsværdi. Måske er det ikke den eneste og endegyldige fortælling. Måske er der også en anden sandhed end den om farens svigt. Her er også Hans Otto Jørgensens kritiske replik til autofiktionen når den ønsker at afskaffe fiktionen til fordel for ”sandheden”.

Som de fleste af Hans Otto Jørgensens tidligere bøger arbejder ’Revolutionær’ med biografisk stof, men er samtidig udtryk for en skepsis i forhold til selvbiografien når den i sin trang til at ordne og systematisere et liv ender med at blive en ny form for magtsprog. I ’Revolutionær’ er skriften og litteraturen en permanent revolte mod alle vedtagne sandheder og stivnede betydninger og noget der foregår i og med sproget, ”hverken afdækning eller anvisning, men denne rødmen, rytme.”

’Revolutionær’ er en forrygende tour de force gennem forfatterskabet, der lettest åbner sig for den læser der allerede har stiftet bekendtskab med det. Nye læsere skal nok ikke begynde her, men eksempelvis med Hestenes øjne eller The Factory.