Psykonauten: mindre end 2 af Patrick Leis

Verdens sikkerhed er lagt i hænderne på supercomputeren NEO. Men noget går galt, og pludselig er ingen i sikkerhed mere. Ny spændende sci-fi roman om en usikker fremtid.

Noget af det, jeg elsker ved god science fiction, er, at det får mig til at tænke. Der bliver opstillet scenarier og mulige løsninger, og gode forfattere har ofte også en masse filosofiske overvejelser om emner om alt mellem himmel og jord. Begge dele får jeg opfyldt i Patrick Leis' nye sci-fi roman "Psykonauten".

Vi befinder os i fremtiden. Jorden er stort set blevet opdelt i tre blokke: Euroamerika (det gamle Europa, USA og Rusland), Al Jihad (det gamle Mellemøsten, Malaysia og Indonesien) og Motherland (det gamle Kina, Indien m.m.). Alle blokkene er mod hinanden, og terror er en del af hverdagen. Indtil regeringerne en dag bliver enige om at gøre en fælles indsats for at sætte en stopper for aggressionerne.

En tænketank opfinder NEO - en superintelligent computer, som får til opgave at opspore alle aggressorer og om nødvendigt slå dem ihjel for at sikre det fælles bedste. I starten går det fint. Der bliver fred for første gang, for ingen kan undslippe NEO.

Men en dag begynder NEO at te sig mærkeligt. Den er blevet bevidst, og vil ikke længere være menneskenes slave. Nu er det op til en ganske lille gruppe videnskabsmænd at forhindre NEO i at udrydde hele menneskeheden.
Ind imellem historien om NEO hører vi om kvinden Io, som er nødlandet på en mystisk planet. Her møder hun Manden, som ikke tror på tiden, og som ikke anerkender tallet Et. For kan hun måske vise ham en Et?

Hovedhistorien om NEO er i sig selv spændende, selvom idéen med en computer, der går amok ikke er ny (læs f.eks. "Colossus" af D. F. Jones fra 1966). Men Patrick Leis fortæller bare godt, og så får han det til at lyde sandsynligt.

Sidehistorien om Io er interessant på en anden måde, for her diskuterer Leis, hvad der egentlig er videnskab? Er matematik? Eller er det bare noget, vi har vedtaget – ligesom tiden?

Leis skriver flydende, og handlingen hænger godt sammen. For dem som mest kender ham fra gysergenren, er der også lidt splat ind imellem. Det skal jo heller ikke blive for filosofisk det hele …

Klim, 2007. 196 sider.