Anmeldelse
Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort af Christina Hesselholdt
- Log ind for at skrive kommentarer
Det er ikke udelukkende hyggeligt at have kæledyr. Især ikke når de sviner så meget som kaninerne Plet og Langøre gør. Bogen er pletvis underholdende, men giver dog et fint indblik i ansvar og pasning af kæledyr.
De fleste børn drømmer på et tidspunkt i deres liv om at få et kæledyr. Når plysdyrene er blevet slidte og ikke længere har tilstrækkelig nuttethedsfaktor skal der noget andet til. Nemlig et levende væsen, som man kan nusse, klappe, snakke med og putte sig ind til når, der er brug for det. Men her stopper historien selvfølgelig ikke. For der er så meget andet i dét at have et kæledyr. Heriblandt en lang række af forpligtelser i form af både fodring, luftning og rengøring. Med andre ord et stort ansvar for kræets ve og vel. Og overvejer man at anskaffe sig en blød og nuttet kanin, bør man forinden læse Christian Hesselholdts bog om kaninerne Plet og Langøre. En bog som netop sætter fokus på det store forplejningsarbejde, som et kæledyr kræver.
Bogen er en hverdagsnær fortælling om at have kanin. Plet og Langøre bor i hver deres bur på pigen Solas værelse. De er søde, bløde og rare at snakke med når Sola da husker det. For det meste af tiden går med at fodre kaninerne, rense deres bure, lægge aviser ud på gulvet og ikke mindst at samle dynger af små kaninlorte op fra alle værelsets kroge. Heldigvis er råd og vejledning lige ved hånden i form af hjemmets nærmest hellige skrift: Den Store Kaninbog. Kaninerne bliver lukket ud af buret én ad gangen ellers ryger de i totterne på hinanden. Man fornemmer tydeligt, hvordan de søde kaniner tager form som en ukontrollerbar vildskab, når lågen til buret åbnes. For at forhindre, at de langørede gnavere sætter tænderne i Solas ting, barrikaderer hun sig i sin seng, med et værn af bøger og legetøj omkring sig.
Denne morsomme og satiriske overdrivelse er gennemgående for bogen, hvor særligt mængden af kaninlort er iøjnefaldende. De små sorte pastiller er rundhåndet spredt ud på de fleste af bogens sider. Kirsten Raagaards illustrationer bakker på bedste vis op om fortællingen om det vilde kaninliv og leverer både en fornemmelse af kaos og af rengøringens omfang. Plet, Langøre og et bjerg af kaninlort er mest af alt som en børnevenlig lærebog om det ansvar, der ligger i at have en kanin. Den giver et godt billede af de mange forpligtelser, der følger med et kæledyr. Her kan både børn og voksne lære noget. Bogen er dog langt mere informativ end underholdende.
Det er blevet sengetid. Bjerget af kaninlort er fjernet, Plet og Langøre sover i deres bure og Sola ligger i sin seng. Nu ønsker hun sig faktisk en hund. Ikke i stedet for kaninerne, men sammen med. Christiana Hesselholdt har efterfølgende skrevet bogen Sniffer, som handler om netop hundens indtræden i familien.
Bogen er særlig velegnet til børn mellem 5 og 8 år.

Kommentarer