Bog

Kraniekassen

Af (
2001
)

Anmeldelse

Kraniekassen af Christina Hesselholdt

Producer
01.Feb.02

Igennem bogen bliver vi præsenteret for i alt 6 jeg'er - de optræder alle i Agnetes bevidsthed - i hendes kraniekasse. De diskuterer med hinanden - kommer med forskellige impulser.

"Er vi en fragmenteret bevidsthed?", spurgte jeg-1.

Denne sætning indleder Christina Hesselholdts roman - igennem bogen bliver vi præsenteret for i alt 6 jeg'er - de optræder alle i Agnetes bevidsthed - i hendes kraniekasse. De diskuterer med hinanden - kommer med forskellige impulser. Nogle gange ville Agnete ønske, at hun kunne få disse indbyrdes kæmpende jeg'er til at forstumme. Her er endnu et citat fra bogen:

"Bare hun kunne slukke, bare et øjeblik, det hjalp ikke engang at sove, så talte de videre i billeder, der tilsammen dannede helt uforståelige handlingsgange. Eller trykke definitivt på stop, en gang for alle."

"Hvad er værst: at skulle dø, eller at have en bevidsthed?", spurgte jeg-3."

For Agnete er det svært at finde ud af, hvilket jeg, der er hendes sande jeg - så belastende, at hun er i tvivl om, hvorvidt det er værre at dø end at have en bevidsthed.

Agnetes kæreste Steffen har et projekt, der går ud på at beskrive statuer rundt om i København - f.eks Vandmoderen på Glyptoteket, Viggo Hørup i Kongens have.

Parallelt med beskrivelserne af Agnetes og Steffens "nutidsliv" løber en "Noter til Ludwig-bog". Disse noter handler om Ludwig II af Bayern , hans bror Otto og lægen Gudden. Perioden er midten af 1800-tallet. Ludwig havde hang til udklædning. Han klædte sin stab ud, og sig selv - ikke for at optræde (for nogen), men for at blive og være en anden: Solkongen, Gralkongen, Lohengrin. Begge brødre bliver erklæret sindssyge, og Ludwig bliver afsat og spærret inde. Døden kommer som en udfrielse.

Som det formodentlig fremgår af mit referat, er det ikke en naturalistisk roman. Kraniekassen er en smal bog, der skal læses mere end en gang.

Døden er et gennemgående tema i bogen - Agnete udbryder på et tidspunkt: "Nu må livslysten sejre" - hun ønsker, at livslysten skal sejre. Men det falder hende ikke nemt.

Beskrivelserne af de mange jeg'er i Agnetes bevidsthed giver et overbevisende billede af en person, der har svært ved at finde sin identitet. Den parallelle historie om Ludwig handler også om en person og hans identitet - han ønsker sig en anden identitet.

Det er ikke nemt i et referat at yde bogen retfærdighed. Det er en bog, der kræver meget af sin læser - jeg har måske forstået noget af den - men langt fra det hele.

Bogdetaljer

Forlag
Rosinante
Faustnummer
23435381
ISBN
9788762102149
Antal sider
138

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer