Anmeldelse
Philida af André Brink
- Log ind for at skrive kommentarer
At være slave er at blive bestemt over af andre. Uforglemmelig historie om en kvindes vilje til at blive fri for slaveriet.
Philida var slavepige i 1830erne i Sydafrika hos en af André Brinks forfædre. Hun havde et forhold til husets søn, Francis, og fik fire børn med ham, hvoraf de to af dem forblev levende. Francis lovede Philida, at han ville få hende frigivet, hvis hun lå med ham nede i bambuslunden. Men han var en slapsvans, som ikke turde sætte sig op over for sin familie, og han svigtede Philida.
I begyndelsen af bogen, er Philida gået til retten for at indgå en klage over Francis, fordi han har svigtet sit løfte til hende. Klagen har til følge, at Philida bliver solgt ind i landet, og Francis bliver beordret til at fri til en datter af en af de rige familier i Cape Town. Francis indser for sent, at han holder af Philida. Han prøver at gøre skaden god igen, men hun har tabt alt for ham. Hun vil være fri, hun føler sig fri, og hun bliver fri, for i 1834 bliver slaverne i Sydafrika gjort fri. Philidia finder en ny tro i islam i stedet for den kristne tro, der har været hendes boerherres tro.
Philida er strikkepige på farmen og sørger for tøj til alle. Hun og Francis har leget sammen som børn, og deres leg fører videre til deres forhold. Mange andre i boersamfundet har forhold, hvor herrer misbruger de kvindelige slaver. Bogen beskriver det grumme samfund: Slaverne bliver misbrugt, pisket, mishandlet, handlet med og regnes ikke for at være ligeværdige mennesker. Alt sammen med troen på at den retfærdige gud er med herren. Det er barsk læsning og en grum beskrivelse af det sydafrikanske samfund i 1830erne. Samtidig er bogen fortællende og beskriver, hvor smukt landet er, og hvor smukt livet kunne være på gårdene, hvis slaveriet ikke fandtes og blev glemt en stund.
Brink bruger samme teknik som i sin bog 'En kæde af stemmer'. Han skriver med de forskellige personers stemmer, og fortællingerne væver sig imellem hinanden som Philidas strikketøj. Jeg læste hans bøger i firserne og glædede mig til at læse Philida. Den indfriede mine forventninger, men den er lidt drøj at komme igennem. Mest fordi den er så barsk. Hold ud, bogen er god.
- Log ind for at skrive kommentarer
At være slave er at blive bestemt over af andre. Uforglemmelig historie om en kvindes vilje til at blive fri for slaveriet.
Philida var slavepige i 1830erne i Sydafrika hos en af André Brinks forfædre. Hun havde et forhold til husets søn, Francis, og fik fire børn med ham, hvoraf de to af dem forblev levende. Francis lovede Philida, at han ville få hende frigivet, hvis hun lå med ham nede i bambuslunden. Men han var en slapsvans, som ikke turde sætte sig op over for sin familie, og han svigtede Philida.
I begyndelsen af bogen, er Philida gået til retten for at indgå en klage over Francis, fordi han har svigtet sit løfte til hende. Klagen har til følge, at Philida bliver solgt ind i landet, og Francis bliver beordret til at fri til en datter af en af de rige familier i Cape Town. Francis indser for sent, at han holder af Philida. Han prøver at gøre skaden god igen, men hun har tabt alt for ham. Hun vil være fri, hun føler sig fri, og hun bliver fri, for i 1834 bliver slaverne i Sydafrika gjort fri. Philidia finder en ny tro i islam i stedet for den kristne tro, der har været hendes boerherres tro.
Philida er strikkepige på farmen og sørger for tøj til alle. Hun og Francis har leget sammen som børn, og deres leg fører videre til deres forhold. Mange andre i boersamfundet har forhold, hvor herrer misbruger de kvindelige slaver. Bogen beskriver det grumme samfund: Slaverne bliver misbrugt, pisket, mishandlet, handlet med og regnes ikke for at være ligeværdige mennesker. Alt sammen med troen på at den retfærdige gud er med herren. Det er barsk læsning og en grum beskrivelse af det sydafrikanske samfund i 1830erne. Samtidig er bogen fortællende og beskriver, hvor smukt landet er, og hvor smukt livet kunne være på gårdene, hvis slaveriet ikke fandtes og blev glemt en stund.
Brink bruger samme teknik som i sin bog 'En kæde af stemmer'. Han skriver med de forskellige personers stemmer, og fortællingerne væver sig imellem hinanden som Philidas strikketøj. Jeg læste hans bøger i firserne og glædede mig til at læse Philida. Den indfriede mine forventninger, men den er lidt drøj at komme igennem. Mest fordi den er så barsk. Hold ud, bogen er god.
Kommentarer