Med stor psykologisk indsigt og et smukt og følsomt sprog, selv når handlingen er barskest, skyder Nordenhof sin romanføljeton om Scandinavian Star flot i gang.
Med denne roman skyder Asta Olivia Nordenhof en romanføjleton på syv bind i gang, der alle på en eller anden led kredser om mordbranden på skibet Scandinavian Star i 1990. Og hvis de seks kommende bind er lige så velskrevne og fyldt med samme enorme psykologiske indsigt, vil jeg med glæde og forventning se frem til hver og én.
På en bustur hen over Fyn får fortælleren et syn. Hun ser en gammel mands ansigt, og dét sætter gang i en lang forestillingsrække, som fører hende tilbage til Fyn igen. Og til en gård, hvor hun forestiller sig, der har boet en mand og en kvinde. Kurt og Maggie. Og det bliver de to, ’Penge på lommen’ først og fremmest kommer til at handle om.
Lidt uden for Nyborg bor Kurt og Maggie på en gård. Kurt har et busselskab samt et par ansatte, og Maggie har en længsel, hun ikke engang selv helt forstår. Det er i første omgang det mest karakteristiske for dem hver især. Men allerede fra begyndelsen står det også klart, at de to er fjerne for hinanden, og først hen ad vejen erfarer man hvorfor. De to karakterer udfolder sig for øjnene af læseren via den helt formidable evne, Nordenhof har til med et følsomt sprog og et tydeligt menneskekendskab at tegne portrætter og mane stemninger frem.
Fx har Kurt hver dag brug for at gå en runde i laden, sætte sig lidt og tænke: ”Så ringe har jeg ikke været. Ikke så ringe. Han når denne mening hver dag. Han må ligesom rive den til sig fra en brand, og bære den som man bærer et uskyldigt barn, væk, på tilstrækkelig afstand af branden, så han kan få sine to minutters fred.” Hvorfor tænker han sådan om sig selv? Emmer det ikke af en følelse af utilstrækkelighed, som han prøver at gøre sig fri af? Og hvor kommer den fra?
Fordi figurerne bliver til gennem deres tanker, følelser og handlinger og i mindre grad gennem deciderede beskrivelser, bliver de levende og elskelige – også når de gør ting, der ikke umiddelbart stiller dem i et godt lys.
Det er Kurt og Maggie og deres liv, både hver for sig og sammen, der er romanens drivkraft, og dét man som læser indfanges af. Katastrofen på Scandinavian Star bringer fortællerstemmen på banen i forbindelse med, at Kurt ønsker at investere i noget stort. Busselskabet har givet overskud, og dét giver ham blod på tanden. Ad den vej får fortælleren lejlighed til at beskrive, hvordan hun har læst om mordbranden og de undersøgelser, der dengang blev foretaget. Ulykken har givet anledning til en del konspiration og er i sig selv en vild og voldsom og virkelig historie. Alligevel er det den lille og nære historie om Kurt og Maggie, der bevæger mest. Og den er på sin egen måde nærmest lige så tragisk.
Kommentarer