Anmeldelse
Otte opbyggelige fortællinger om kærlighed og mad og fremmede byer af Jan Sonnergaard
- Log ind for at skrive kommentarer
Jan Sonnergaard leverer atter varen i ny samfundskritisk og socialrealistisk novellesamling.
Så har Jan Sonnergaard gjort det igen – skrevet en novellesamling, der bare er lidt ud over det sædvanlige. Denne gang tager alle bogens noveller udgangspunkt i forskellig europæiske storbyer, det være sig Paris, Prag, Berlin, men også vores hjemlige Amager får lov at være skueplads for en enkelt forestilling.
Umiddelbart har de otte noveller ikke nogen sammenhæng, men alligevel kan man ikke lade være med at se den samme hovedperson for sig igen og igen. Og det er ikke en hvilken som helst fiktiv person, man forestiller sig, nej det er Jan Sonnergaard selv. En lille, pudsig mand, der nogle gange ifører sig et lettere krøllet jakkesæt, og andre gange lader hår og skæg vokse lystigt.
Novellerne tager læseren med ud på både hverdagsagtige og mere absurde oplevelser. Stille og roligt føres man gennem storbyerne, deres udvalg af restauranter med mad og vine, deres arkitektur og kulturliv. I centrum står som oftest en mand og en kvinde og altid en fascinerende og atypisk kvinde. Det kan være en prostitueret, en galning , en skønhed, alle med "et eller andet" i bagagen.
Bogens handling er meget præcist sammenfattet af titlen, for den handler simpelthen om "kærlighed og mad og fremmede byer". Men mellem linjerne ligger den stemning, som Sonnergaard er så god til at skabe, en stemning som efterlader læseren med en uro og en fornemmelse af, at "der er noget, der ikke stemmer".
Jan Sonnergaard er lige så samfundskritisk og socialrealistisk, som han plejer at være, og det er jeg taknemmelig for. Han forstår virkelig at beskrive de forskellige sociale lag, det være sig den forsumpede dranker på det lokale værtshus eller den nyrige, tidligere bz’er, som er blevet "en pæn mand". At placere hovedpersonerne i de forskellige europæiske storbyer fungerer knaldgodt, og der er ingen tvivl om, at Sonnergaard selv må have rejst rundt, boet og samlet inspiration i de forskellige byer.
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad det er, jeg godt kan lide ved denne bog. Men den har bare et eller andet over sig – så diffust og dog så nemt kan det siges. Jeg var underholdt fra første til sidste side, og jeg må sige, at Sonnergaard endnu engang har leveret varen. Jan Sonnergaard har stadig en fan i mig!
- Log ind for at skrive kommentarer
Jan Sonnergaard leverer atter varen i ny samfundskritisk og socialrealistisk novellesamling.
Så har Jan Sonnergaard gjort det igen – skrevet en novellesamling, der bare er lidt ud over det sædvanlige. Denne gang tager alle bogens noveller udgangspunkt i forskellig europæiske storbyer, det være sig Paris, Prag, Berlin, men også vores hjemlige Amager får lov at være skueplads for en enkelt forestilling.
Umiddelbart har de otte noveller ikke nogen sammenhæng, men alligevel kan man ikke lade være med at se den samme hovedperson for sig igen og igen. Og det er ikke en hvilken som helst fiktiv person, man forestiller sig, nej det er Jan Sonnergaard selv. En lille, pudsig mand, der nogle gange ifører sig et lettere krøllet jakkesæt, og andre gange lader hår og skæg vokse lystigt.
Novellerne tager læseren med ud på både hverdagsagtige og mere absurde oplevelser. Stille og roligt føres man gennem storbyerne, deres udvalg af restauranter med mad og vine, deres arkitektur og kulturliv. I centrum står som oftest en mand og en kvinde og altid en fascinerende og atypisk kvinde. Det kan være en prostitueret, en galning , en skønhed, alle med "et eller andet" i bagagen.
Bogens handling er meget præcist sammenfattet af titlen, for den handler simpelthen om "kærlighed og mad og fremmede byer". Men mellem linjerne ligger den stemning, som Sonnergaard er så god til at skabe, en stemning som efterlader læseren med en uro og en fornemmelse af, at "der er noget, der ikke stemmer".
Jan Sonnergaard er lige så samfundskritisk og socialrealistisk, som han plejer at være, og det er jeg taknemmelig for. Han forstår virkelig at beskrive de forskellige sociale lag, det være sig den forsumpede dranker på det lokale værtshus eller den nyrige, tidligere bz’er, som er blevet "en pæn mand". At placere hovedpersonerne i de forskellige europæiske storbyer fungerer knaldgodt, og der er ingen tvivl om, at Sonnergaard selv må have rejst rundt, boet og samlet inspiration i de forskellige byer.
Jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvad det er, jeg godt kan lide ved denne bog. Men den har bare et eller andet over sig – så diffust og dog så nemt kan det siges. Jeg var underholdt fra første til sidste side, og jeg må sige, at Sonnergaard endnu engang har leveret varen. Jan Sonnergaard har stadig en fan i mig!
Kommentarer