Anmeldelse
Otte måneder af Magnus Montelius
- Log ind for at skrive kommentarer
House of Cards møder Borgen skriver forlaget i pressemeddelelsen, og det er ret præcist, hvad der venter dig, når du hurtigst muligt kaster dig over Otte måneder!
Sveriges udenrigsminister bliver næsten bogstaveligt talt grebet med bukserne nede og bliver tvunget til at gå af. Det regerende Socialdemokrati mangler en oplagt kandidat og hyrer i hemmelighed et rekrutteringsbureau, der finder en helt politisk uprøvet, men gennemslagskraftig, kandidat, Jacob Weiss, til posten.
Den arbejdsløse journalist Nina Wedèn er den, der har fået et tip om den tidligere udenrigsministers eskapader, og meget overraskende bliver hun headhuntet til jobbet som Weiss´ pressesekretær.
De kommer til at udgøre en dynamisk duo, men den perfekte facade på den nye mediedarling – Weiss, der hurtigt også får international succes – holder ikke helt. En tidligere spindoktor er i ansættelsesprocessen blevet bedt om at lave baggrundstjek på Weiss, og det piner ham, at der er et otte måneders hul i en ellers perfekt karriere, som Weiss ikke vil gøre rede for. Han fortsætter med at grave og undervejs får også pressesekretæren betænkeligheder.
Sideløbende er der fyldt med intriger i det politiske bagland, hvor den kvindelige statsminister er parat til næsten hvad som helst for at genvinde magten.
Det er virkelig noget af en pageturner, Montelius har skruet sammen. Som læser bliver man overrasket gang på gang, og selv for en dreven læser er det svært at forudse handlingen – og ikke mindst, hvem der er de gode og hvem, der er de onde.
Har du læst Niels Krause-Kjærs Kongekabale og Mørkeland, er det her lige bogen for dig. Har du derimod stadig en fast tro på det parlamentariske demokratis uplettede moral, skal du holde dig langt væk!

Kommentarer