Os af Morten Sabroe

Velskrevet, uhyggelig og intens som en krimi. ’Os’ er en fornøjelse at læse.

Efter ti år i USA vender John William Harding tilbage til sin fødeby Os, men byen er ikke, som da han forlod den. Pressen anklager byen for at være en sekt med John Williams broder som leder. Rigtig mange unge mænd fra byen har været i krig i Afghanistan. Robert, der har mistet begge ben i krigen, skal modtages som en helt på stationen i Os, men han er ikke med toget, og det åbner for en masse skjulte og grumme hemmeligheder.

Allerede i indledningen er vi som læsere klar over, at noget er helt galt i Os. Frygten har lagt sig over byen, og indbyggerne flygter som kvæg. Folk er bange for soldaten, og så ruller historien om den hjemvendte soldat Robert sig ud. I kølvandet på historien om Robert er der også historien om de tre unge kvinder, der er forsvundet og fotografierne af babyen, som ingen kender noget til. Desuden er der alle de uheld, byens spidser kommer ud for. Os er en by i krise.

Lykke Hansen, der er journalist, mener, at Os er en sekt, det er umuligt at forlade. Robert siger om Os, at ”det eneste, der holder denne her by sammen, er krigen. Den er ikke bygget op om noget, der er ingen industri, intet fiskeri, ingenting. Os er ikke hans by, den er glasur, der er ingenting indeni.

Byen er blomstret op efter 11. september 2001, og alle holder sammen, men da der begynder at komme sprækker i den pæne overflade, går alting galt, og alt og alle falder fra hinanden. Det er skræmmende, tankevækkende og vedkommende. Skal man tale om et tema i bogen, er det vel hjemvendte soldater, men også egoisme, hævn og had fylder meget.

Morten Sabroe skriver godt og fandenivoldsk. ’Os’ er elementært spændende, helheden fascinerende og uhyggelig, og bogen er svær at lægge fra sig. Jeg er begejstret for denne velskrevne roman, der har et drive, en voldsomhed og en intensitet som en krimi.