Henriette E. Møller ”Danskerheld”
Udgivet af ; Gyldendal 2012
Krigsroman om den glemte krig.
Der døde ca. 162000 mennesker i de år Irak krigen varede.
Kilde " Wiki leaks"
Heraf var de 8 danske soldater. Der er en myte blandt de deltagende soldater om at danskerne har danskerheld med sig. Heraf kommer titlen på bogen.
At krigen fik omkostninger der berørte mange flere end de deltagende soldater, får Henriette E.Møller gjort opmærksom på gennem hendes meget rørende historie om Minna, Peter og Laura.
At forfatteren får spundet en historie på om dannebrogs rolle i denne symbolik om heldet , det undrer mig, for i 2006 var der jo den famøse Muhammed krise, og herefter var der vidst mange der undgik at reklamere med at de bar det danske flag,- men måske er det troværdigt nok blandt soldaterne, og det er jo bare en mindre detalje som ikke har nogen betydning for selve historien.
Henriette E. Møller har skrevet en lille let læst, men meget tankevækkende bog om hold 9 ( holdet der lukkede Camp Einhejrer, den danske lejr udenfor Basra i Irak).
Bogen er fiktiv, men bygger på samtaler forfatteren har haft med to deltagende soldater.
Romanen udspiller sig over et halvt år i 2007 .
Bogen er fortalt med tilbageskuende og krydsklippende barndoms og ungdomserindringer, også fra provinsbyen Randers , hvor forfatteren selv har sin hjemstavn.
Fortællerstemmen føres mestendels af hovedpersonen Laura , en 22 årig gymnasiepige, der vælger et liv i hæren, men også hendes jævnaldrene kusine Minna, og dennes kæreste Peter får en fremtrædende plads i historien..
Netop livsvalget er et fremherskende tema i bogen.
Hovedpersonen Laura vælger krigen frem for den trivielle hverdag i en provinsby i Danmark.
Laura formes efterhånden til rollen som soldat, (og denne rolle bliver til sidst så stor en del af hendes identitet, at hun senere vælger også at komme til Afghanistan, men det er en helt anden historie, som bl.a bliver fortalt igennem et andet medie – Hvem har ikke hørt eller set Jonas Metz` film om ” Armadillo”)
Der hvor forfatteren får handlingen i bogen ” Danskerheld” til at gå ind under huden på mig som læser er, når hun får sat psykologiske, og menneskelige følelser på de deltagende soldater, - og det gør hun stort set hele romanen igennem :)
Når Henriette E. Møller får personliggjort den almene historie bliver fortællingen mere intens og medmenneskelig i sin fortællestil, og det er godt.
At det var en meningsløs krig der blev indgået på ulovligt grundlag er jo en velkendt sag i dag, og nu kommer der da endelig en undersøgelses komision der skal undersøge den danske deltagelse.
Desværre viser de seneste meldinger fra Irak at der stadig er uroligheder i landet – senest med bombesprængningen der kostede 43 uskyldige livet d. 18/7 d.å- Når jeg læser og hører om disse meningsløse begivenheder ,så er det jeg spørger mig selv;
Har den danske indsats været ofrene værd ?
Fred og stabilitet er der jo ikke kommet til landet.
Denne bogs styrke er at den giver læseren mulighed for at få et indblik i soldaternes hverdag i danskerlejren "Einhejrer".
Jeg kan godt forstå at hærens talsmand for stampersonel udtaler i forbindelse med komisoriets vedtagelse;
”Soldaterne løste blot den opgave politikerne stillede dem”- på denne måde får han jo frigjort de deltagende soldaters eventuelle ansvar for krigsforbrydelser ved at hive det gamle kort op om at " Jeg handlede kun efter ordrer"
Selv om jeg,(der har været aktiv i fredsbevægelsen i 80èrne) ikke forstår de unge soldater der melder sig, så har jeg ved at læse denne bog fået mulighed for et indblik i nogle af de grunde de unge deltagende soldater havde / har ? når de melder sig i den internationale brigade. De vil ud at kæmpe for demokratiet, og gøre en forskel, men ender med at kæmpe for hinanden, og gruppesammenholdet. Der er lidt bandementalitet over den måde soldaternes sammenhold bliver beskrevet på. Enten er du med eller også er du dømt ude.Denne påstand vil jeg underbygge i de begivenheder der beskrives omkring s. 148, hvor bogens hovedperson også ytrer sin tvivl på meningen med hendes egen deltagelse. Det er stærkt beskrevet, og giver bogens hovedperson menneskelige kvaliteter der gør at jeg selv om jeg ikke kan forstå hende, så alligevel må holde lidt af hende.
Jeg vil fremhæve Henriette E. Møllers gode sprogblomster , og blot hive et enkelt eksempel frem fra bogen s.133 i en parentes ” ( nakkeskud og vejsidebomber eller nakkekam og vejsideblomster)
Jeg ved godt hvilket valg jeg ville tage, og det på trods af at jeg sjældent spiser grisekød ;)
Skønt bogen ikke er decideret kritisk,nok mere beskrivende på det psykologiske plan, kan den jo alligevel godt være debatskabende
God bog, der kommer på et godt tidspunkt - bedre sent end aldrig ! Jeg håber at den vil være med til at skabe debat om Danmarks krigsdeltagelse.Nu har jeg givet bolden op :)
.
Kommentarer