Anmeldelse
Min kamp 5. bog af Karl Ove Knausgård
- Log ind for at skrive kommentarer
Vi er nået til ungdomsårene i Bergen. Årene er præget af forfatterdrømme, studier, tilfældige jobs, venner, kærester, druk og forfatterdebut.
Jeg har endnu engang fået for lidt søvn, svaret mine børn uden egentlig at høre, hvad de spurgte om, glemt at vande blomster og misset tv-avisen i en uge. Jeg spekulerer på, hvorfor jeg bliver så totalt opslugt af Karl Ove Knausgaards romaner. For det gør jeg, opslugt, medrevet og tabt for omverden.
For det første er det, fordi han skriver godt! Forbandet godt! Det er en stor, stor fornøjelse at læse samtlige 700 sider af bind 5. For det andet husker han godt; han husker tanker og følelser fra barndom og ungdom, som vækker genkendelse hos mig.
Femte og anden sidste (suk) bind af 'Min kamp' handler om årene fra 1988 til 2002, hvor forfatteren boede i Bergen. Han var 20 år, da han flyttede dertil for at gå på Skrivekunstakademiet. Da var han ung og fuld af ønsker, håb og drømme. Han ville være forfatter. Han var 34 år, da han flyttede fra Bergen, da var han forfatter, havde udgivet sin første roman, 'Ude af verden', som han oven i købet havde modtaget Kritikerprisen for.
Ungdomsårene i Bergen er præget af forfatterdrømme og frustrationer over ikke at være dygtig nok. På Skrivekunstakademiet får han af lærere og de øvrige kursister at vide, at hans tekster er klichéfyldte og umodne. Han begynder at læse litteraturvidenskab og dernæst kunsthistorie. Indimellem arbejder han på plejehjem for psykisk syge og psykisk handicappede, på boreplatform og på Universitetsradioen. Han får venner, møder piger, spiller i band, hænger ud med sin storebror, Yngve og læser en masse romaner.
Ungdomsårene er også præget af stor personlig usikkerhed. Karl Ove har nogle få gode venner og sin bror, som han kan snakke fortroligt med og diskutere litteratur med. Derudover er han meget tavs og indelukket i sociale sammenhænge. Først når han drikker, løser han op. Desværre drikker han sig så tit så fuld, at han overhovedet ikke ved, hvad han gør; han stjæler cykler og får lyst til at ødelægge ting.
Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk 'Min kamp'. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!
- Log ind for at skrive kommentarer
Vi er nået til ungdomsårene i Bergen. Årene er præget af forfatterdrømme, studier, tilfældige jobs, venner, kærester, druk og forfatterdebut.
Jeg har endnu engang fået for lidt søvn, svaret mine børn uden egentlig at høre, hvad de spurgte om, glemt at vande blomster og misset tv-avisen i en uge. Jeg spekulerer på, hvorfor jeg bliver så totalt opslugt af Karl Ove Knausgaards romaner. For det gør jeg, opslugt, medrevet og tabt for omverden.
For det første er det, fordi han skriver godt! Forbandet godt! Det er en stor, stor fornøjelse at læse samtlige 700 sider af bind 5. For det andet husker han godt; han husker tanker og følelser fra barndom og ungdom, som vækker genkendelse hos mig.
Femte og anden sidste (suk) bind af 'Min kamp' handler om årene fra 1988 til 2002, hvor forfatteren boede i Bergen. Han var 20 år, da han flyttede dertil for at gå på Skrivekunstakademiet. Da var han ung og fuld af ønsker, håb og drømme. Han ville være forfatter. Han var 34 år, da han flyttede fra Bergen, da var han forfatter, havde udgivet sin første roman, 'Ude af verden', som han oven i købet havde modtaget Kritikerprisen for.
Ungdomsårene i Bergen er præget af forfatterdrømme og frustrationer over ikke at være dygtig nok. På Skrivekunstakademiet får han af lærere og de øvrige kursister at vide, at hans tekster er klichéfyldte og umodne. Han begynder at læse litteraturvidenskab og dernæst kunsthistorie. Indimellem arbejder han på plejehjem for psykisk syge og psykisk handicappede, på boreplatform og på Universitetsradioen. Han får venner, møder piger, spiller i band, hænger ud med sin storebror, Yngve og læser en masse romaner.
Ungdomsårene er også præget af stor personlig usikkerhed. Karl Ove har nogle få gode venner og sin bror, som han kan snakke fortroligt med og diskutere litteratur med. Derudover er han meget tavs og indelukket i sociale sammenhænge. Først når han drikker, løser han op. Desværre drikker han sig så tit så fuld, at han overhovedet ikke ved, hvad han gør; han stjæler cykler og får lyst til at ødelægge ting.
Karl Ove Knausgaard har præsteret noget helt unikt med sit store romanværk 'Min kamp'. Og jeg må tilslutte mig koret: Jeg elsker Karl Ove!
Kommentarer