Bog

Min kamp 4.bog

Af (
2011
)

Anmeldelse

Min kamp, 4. bog af Karl Ove Knausgård

Karl Ove fortsætter ubesværet, detaljeret og stemningsfuldt med at beskrive teenageårenes trængsler, især den svære seksuelle debut og ikke mindst det komplicerede forhold til faderen.

Unge Knausgård går sine egne veje, han slipper barndommen, familien er i opbrud, og han bliver færdig med gymnasiet. Han vil være voksen, gå i seng med masser af piger, gå til fester og tjene penge. For at gøre det sidste må han rejse væk, langt væk, helt til Nordnorge. Her får han et års lærervikariat, og for første gang i sit liv får han ansvar for sit liv og sine handlinger. Han tænker over, hvad han ønsker sig af tilværelsen, og hvad hans identitet og mål skal være. Karl Ove får egen lejlighed, pakker sine få ejendele ud og stiller med stor omhu sin pladesamling op. Men nemt er det ikke at være ung og grøn i et lille bysamfund allerlængst mod nord uden at kende en sjæl og Karl Ove udvikler en fornemmelse af gennemsigtighed og anderledeshed.

Undervejs genkalder Knausgård sig episoderne med den voldelige og manipulerende far, som trods sit opbrud fra familien og sit nye ægteskab fortsætter med at drikke voldsomt. Det er barske oplevelser, men én ting får far og søn dog tilfælles. Karl Ove opdager alkoholens virkninger på godt og mest ondt og får problemer; især i forhold til alle de søde piger, han så gerne vil i seng med. Han fantaserer om piger alle vegne, om sine elever, sine kolleger, pigen i bussen og om, hvordan sex med dem mon er. Han forsøger igen og igen at få en pige med i seng, det fylder alt i hans liv og meget i romanen.

’Min Kamp’, bind 4, står som de forrige bind sprogligt stærkt med levende billeder og stemninger. Knausgård er en eminent fortæller og formidler af hans livs tidsånd, og vi suges let og uforstyrret ind i hans verden. Vi forstår, at hans kamp trods alt er andet end at komme i seng med pigerne. Hans kamp er kampen for at forstå sin fader, at finde sin identitet, kampen for livet og især kampen for at blive en stor forfatter

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Sara Koch
Faustnummer
28919751
ISBN
9788711419199
Antal sider
540

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer