Anmeldelse
Marco effekten af Jussi Adler-Olsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Marco er på flugt. På flugt fra familie, politi og hele den Københavnske kriminelle underverden. Og når alle er efter én, så er København en meget lille by at gemme sig i!
15-årige Marco er en kvik dreng, der burde leve et meget anderledes liv, end det han gør. Marco er nemlig roma og lever i en klan, der styres benhårdt og kynisk af overhovedet Zola. Hver dag skal Marco og hans familie ud på de københavnske gader, hvor de tigger og stjæler. En dag overhører Marco dog, at Zola har planer om at invalidere ham, så han kan være mere medynkvækkende, når han tigger. Her går Marcos grænse, og han stikker af. Det er dog ikke så let at stikke af fra Zola og hans klan, og slet ikke når man snart har den samlede københavnske kriminelle underverden på nakken samt den mavesure Carl Mørck fra Afdeling Q.
Dette er kun et lille rids af handlingen i Jussi Adler-Olsens nyeste krimithriller. For romanen er ét stort spind af løgne, bedrag og kynisme - alt sammen på grund af ussel mammon. Korrupte danske embedsmænd og politikere har allieret sig med de hårdeste og mest kyniske kriminelle i bestræbelserne på at få tiltusket sig store pengesummer. Alt imens strammes nettet om den stakkels, sympatiske Marco, som opdager, at København er en meget lille by, når man er på flugt fra et utal af ondskabsfulde mennesker.
Jussi Adler-Olsens serie om Carl Mørck, Assad og Rose fra Københavns politis ”Afdeling Q” har manifesteret sig hos de danske læsere, så de nærmest er en succes, inden de udkommer. Og det er bestemt med god grund. Hans krimier er blandt de allerbedste, der udgives, plottet er hver gang velfungerende og gennemtænkt, og man er godt underholdt.
Dog vil jeg sige, at jeg ikke synes, dette er hans bedste krimi. Historien om den stakkels Marco tiltaler mig, men der er simpelthen så meget korruption og menneskejagt, at jeg hen ad vejen var tæt på at tabe koncentrationen. Men dette, som er et minus for mig, kan jo nemt være et plus for andre. Én ting er sikkert - antihelten Carl Mørck er elsket at den danske befolkning, og det vil han blive ved med at være!

Kommentarer