Anmeldelse
Manhattan Beach af Jennifer Egan
- Log ind for at skrive kommentarer
Forfatteren, der lod tæskeholdet banke på, har skrevet en velkomponeret episk roman om en pige, en gangster og en forsvunden far. Det er solid skrivekunst og fornøjelig læsning.
Det er efterhånden fem år siden, Jennifer Egan udkom på dansk første gang. Det skete med den skæve, idérige og finurlige fabel ’Tæskeholdet banker på’ om tidsånd og eksistens i vores moderne samfund. Flere af forfatterens ældre titler er sidenhen også blevet oversat til dansk, mens hendes nyeste roman nu er udkommet næsten simultant med den amerikanske udgave. ’Manhattan Beach’ er et smukt skrevet tidsbillede af USA fra tiden umiddelbart før og under anden verdenskrig. Egan har skrevet en historisk roman med et twist, hvor vi følger en række meget interessante karakterer.
Vi møder på bogens første sider den 11-årige Anna og hendes far Eddie, som er på vej til Manhattan Beach for at besøge manden Dexter Styles. Vi har Annas perspektiv og kender derfor af gode grunde ikke den virkelige årsag til mødet, men fornemmer mellem linjerne at noget er skævt og ikke helt efter bogen. Det er meget subtilt og effektivt skrevet frem, og vi er straks revet ind i historien, men må vente med at få nærmere info om det mystiske møde.
Herfra spoler vi frem i tiden. Anna er 19 år, hendes far er forsvundet og anden verdenskrig raser. Anna drømmer om at blive dykker, alt imens hun arbejder på et orlogsværft, hvor hun samler reservedele til de store krigsskibe, der jævnligt lægger til kaj for at få repareret skroget efter kamp. Sammen med sin mor passer hun desuden sin handicappede søster, men møder pludselig en aften Dexter Styles på en natklub. Og herefter ændrer alt sig – både for Anna og for Dexter. Begge er de draget af hinanden, og Anna forsøger via Dexter at komme nærmere sandheden om farens forsvinden.
Bogen krydsklipper mellem Anna, Dexter og faren Eddie og deres forskellige synsvinkler. Læsningen drives især frem af, at karaktererne er komplekse og svære at dechifrere. Særligt Annas karakter er formidabel at følge. Hun er en fighter som på trods af utallige udfordringer formår at bibeholde en drivkraft i særklasse. Både i forhold til farens forsvinden, men også når hun konfronteres med tidens mangel på ligestilling. Og når historien så er flettet ind i et helt igennem detaljeret og gennemarbejdet tidsbillede, er det en ret stor læseoplevelse, man får.
Vi bliver blæst ind i et svingende New York i starten af 1940´erne med masser af sprut og et sydende hot natklubmiljø. Det er en tid, hvor ”spaghettier” og irere befolker gaderne med Brooks Brothers jakkesæt, Plymouth biler og Juicy Fruit i munden. En tid, hvor radiospil som ’Young Doctor Malone’ er et hit og hvor gangstere bestyrer restauranter og klubber. Rammen er sat og det er gjort godt.
Bogen folder sig langsomt ud, og det gik op for mig efter endt læsning, at jeg havde brugt en del mere tid på denne bog, end jeg plejer, når jeg læser. Den æder ikke sig selv, men kræver både tid og tålmodighed, fordi der ligger så meget i karakterbeskrivelserne og i den historiske periode. Læseren får dog hurtigt et tæt forhold til bogen, til Anna, Dexter og perioden, og ender måske, som jeg, med følelsen af at have stået på kajen og overværet noget stort lægge til.
- Log ind for at skrive kommentarer
Forfatteren, der lod tæskeholdet banke på, har skrevet en velkomponeret episk roman om en pige, en gangster og en forsvunden far. Det er solid skrivekunst og fornøjelig læsning.
Det er efterhånden fem år siden, Jennifer Egan udkom på dansk første gang. Det skete med den skæve, idérige og finurlige fabel ’Tæskeholdet banker på’ om tidsånd og eksistens i vores moderne samfund. Flere af forfatterens ældre titler er sidenhen også blevet oversat til dansk, mens hendes nyeste roman nu er udkommet næsten simultant med den amerikanske udgave. ’Manhattan Beach’ er et smukt skrevet tidsbillede af USA fra tiden umiddelbart før og under anden verdenskrig. Egan har skrevet en historisk roman med et twist, hvor vi følger en række meget interessante karakterer.
Vi møder på bogens første sider den 11-årige Anna og hendes far Eddie, som er på vej til Manhattan Beach for at besøge manden Dexter Styles. Vi har Annas perspektiv og kender derfor af gode grunde ikke den virkelige årsag til mødet, men fornemmer mellem linjerne at noget er skævt og ikke helt efter bogen. Det er meget subtilt og effektivt skrevet frem, og vi er straks revet ind i historien, men må vente med at få nærmere info om det mystiske møde.
Herfra spoler vi frem i tiden. Anna er 19 år, hendes far er forsvundet og anden verdenskrig raser. Anna drømmer om at blive dykker, alt imens hun arbejder på et orlogsværft, hvor hun samler reservedele til de store krigsskibe, der jævnligt lægger til kaj for at få repareret skroget efter kamp. Sammen med sin mor passer hun desuden sin handicappede søster, men møder pludselig en aften Dexter Styles på en natklub. Og herefter ændrer alt sig – både for Anna og for Dexter. Begge er de draget af hinanden, og Anna forsøger via Dexter at komme nærmere sandheden om farens forsvinden.
Bogen krydsklipper mellem Anna, Dexter og faren Eddie og deres forskellige synsvinkler. Læsningen drives især frem af, at karaktererne er komplekse og svære at dechifrere. Særligt Annas karakter er formidabel at følge. Hun er en fighter som på trods af utallige udfordringer formår at bibeholde en drivkraft i særklasse. Både i forhold til farens forsvinden, men også når hun konfronteres med tidens mangel på ligestilling. Og når historien så er flettet ind i et helt igennem detaljeret og gennemarbejdet tidsbillede, er det en ret stor læseoplevelse, man får.
Vi bliver blæst ind i et svingende New York i starten af 1940´erne med masser af sprut og et sydende hot natklubmiljø. Det er en tid, hvor ”spaghettier” og irere befolker gaderne med Brooks Brothers jakkesæt, Plymouth biler og Juicy Fruit i munden. En tid, hvor radiospil som ’Young Doctor Malone’ er et hit og hvor gangstere bestyrer restauranter og klubber. Rammen er sat og det er gjort godt.
Bogen folder sig langsomt ud, og det gik op for mig efter endt læsning, at jeg havde brugt en del mere tid på denne bog, end jeg plejer, når jeg læser. Den æder ikke sig selv, men kræver både tid og tålmodighed, fordi der ligger så meget i karakterbeskrivelserne og i den historiske periode. Læseren får dog hurtigt et tæt forhold til bogen, til Anna, Dexter og perioden, og ender måske, som jeg, med følelsen af at have stået på kajen og overværet noget stort lægge til.
Kommentarer