Anmeldelse
Majken minefinder
- Log ind for at skrive kommentarer
Den underholdende roman om livet i pensionistbyen Skillinge, som bliver berømt efter fundet af en mine, lever ikke helt op til Holmquists bedste.
Romanen foregår i Skillinge i Nordsverige, hvor snakken går, og en fjer hurtigt bliver til fem høns. I byen bor fortrinsvis ældre mennesker. Ossian er en ensom enlig herre, der beslutter sig for at tage ud for at finde sine rødder. Pludselig kan ingen forstå, hvor han er henne, er han mon medskyldig i et røveri, og hvorfor er hans cykel væk og huset tomt?
Sarah, som bor hos sine bedsteforældre, savner Ossian. De havde mange gode samtaler om alt muligt og forstod hinanden. Mest af alt behandlede Ossian hende som en voksen. Hendes bedsteforældre forstår ikke helt, hvad mobiltelefon., dyre sko og vildt hår skal gøre godt for.
Det daglige liv spiller en afgørende rolle, alt skal helst være som det plejer og da byen evakueres efter fundet af en mine, kommer der for alvor fokus på den lille by.
I romanen er det fortrinsvis Ossian og Sara samt bedsteforældrene, historien omhandler. Som altid er Holmquists personskildringer skønne, de er meget maleriske, og den måde hun beskriver folk på betyder, at man sagtens kan se dem for sig med alle deres særegenheder.
Romanen er en rigtig hyggelig roman, og den er også morsom, men den lever ikke helt op til Holmquists tidligere, hvor historierne var lidt mere realistiske. Den er hurtigt læst, men man undrer sig over, om personerne har haft et liv, før de blev pensionister. Deres tid går nu med broderi, havearbejde og snak. Både Ossian og Sarah virker malplacerede i byen, de skiller sig ud ved at interessere sig for andet end det, der sker i den lille havneby.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den underholdende roman om livet i pensionistbyen Skillinge, som bliver berømt efter fundet af en mine, lever ikke helt op til Holmquists bedste.
Romanen foregår i Skillinge i Nordsverige, hvor snakken går, og en fjer hurtigt bliver til fem høns. I byen bor fortrinsvis ældre mennesker. Ossian er en ensom enlig herre, der beslutter sig for at tage ud for at finde sine rødder. Pludselig kan ingen forstå, hvor han er henne, er han mon medskyldig i et røveri, og hvorfor er hans cykel væk og huset tomt?
Sarah, som bor hos sine bedsteforældre, savner Ossian. De havde mange gode samtaler om alt muligt og forstod hinanden. Mest af alt behandlede Ossian hende som en voksen. Hendes bedsteforældre forstår ikke helt, hvad mobiltelefon., dyre sko og vildt hår skal gøre godt for.
Det daglige liv spiller en afgørende rolle, alt skal helst være som det plejer og da byen evakueres efter fundet af en mine, kommer der for alvor fokus på den lille by.
I romanen er det fortrinsvis Ossian og Sara samt bedsteforældrene, historien omhandler. Som altid er Holmquists personskildringer skønne, de er meget maleriske, og den måde hun beskriver folk på betyder, at man sagtens kan se dem for sig med alle deres særegenheder.
Romanen er en rigtig hyggelig roman, og den er også morsom, men den lever ikke helt op til Holmquists tidligere, hvor historierne var lidt mere realistiske. Den er hurtigt læst, men man undrer sig over, om personerne har haft et liv, før de blev pensionister. Deres tid går nu med broderi, havearbejde og snak. Både Ossian og Sarah virker malplacerede i byen, de skiller sig ud ved at interessere sig for andet end det, der sker i den lille havneby.
Kommentarer