Anmeldelse
Må Gud bevare Amerika af Peer Holm Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
En spændende samtidsroman om et præsidentvalg i USA, hvor hvide, velhavende mænd kæmper om magten, men hvor der pludselig træder en sort kvinde ind i kampen.
Romanen foregår i året op til et præsidentvalg, begyndende i december måned året før valget og sluttende den 4. november året efter på selve valgdagen.
Den siddende republikanske præsident, John Woodrock, ønsker 4 år mere i Det hvide Hus. Det har han faktisk al mulig grund til at tro, han kan få, da han er meget populær hos befolkningen. Eller, det har han i hvert fald været, siden han erklærede kampen mod terrorisme for tredje verdenskrig, og accepterede at involvere USA i forskellige militære konflikter rundt omkring i verden.
Populariteten er godt nok let faldende, og pressen er begyndt at påpege de udeblevne resultater, men John Woodrock og hans stab er stadig sikker på, at de kan vinde valget.
Demokraternes kandidat til præsidentposten, Aron Maier, hvis største politiske ambition er at blive en ny Kennedy, regner republikanerne ikke rigtigt med udgør nogen direkte trussel. Ej heller en ny partiløs kandidat; en ukendt, mulatkvinde fra Sydstaterne, betragtes som realistisk modkandidat til John Woodrock. Men det bliver hun.
Ester Carpenter, der arbejder som juridisk medarbejder ved Black Human Rights, opfordres pludselig af pengestærke bagmænd med forskellige interesser til at stille op til præsidentvalget. Og med sin klare, ærlige og uegennyttige tale om et lige og mere fredeligt Amerika får hun rigtigt mange amerikanere til at lytte.
"Må Gud bevare Amerika" foregår i nutidens Amerika med enkelte flash backs til 1962 og 1963, hvor Esters forældre mødte hinanden i Alabama, en sort kvinde og en hvid mand i en tid og på et sted, hvor raceadskillelse var lov.
"Hovedpersonen" i romanen er Amerika – et Amerika som regnes for et demokrati, men hvor millioner af borgere er for fattige og uuddannede til at deltage i demokratiet. Et Amerika, hvor tilfældigheder, magtbegær og personlige og økonomiske interesser afgør hvem, der skal lede landet. Hvor det burde være visioner, idéer og mod til at gøre noget for sit land, der afgjorde det. Men selvom "hovedpersonen" i denne roman er et land, er personerne i høj grad af kød og blod. De er troværdigt beskrevet, og de gør, sammen med forfatterens viden om USA, bogen absolut anbefalelsesværdig!
Isotia, 2006. 300 sider. Kr 298,-

Kommentarer