Læs denne bog hvis du vil have en eksperimenterende og udfordrende læseoplevelse fuld af fabulerende sprogblomster og humor.
Der er generalforsamling i andelsboligforeningen og en broget flok af beboere er forsamlet: ”Folk begynder at røre nervøst på sig. Elisabeth har ikke sagt noget endnu, men en vulkan bygger sig op inden i hende. Som gidsler er vi taget til fange på klapstole i forskellige farver, og vi venter lydløst op hendes udbrud”. Dette er blot et af mange eksempler på Stine Pilgaards evner udi at skabe sproglige, humoristiske billeder på nethinden.
Den 29-årig fortæller er flyttet ind i foreningen sammen med sin kæreste. Hun ernærer sig ved at skrive lejlighedssange for de øvrige beboere og herigennem får læseren en flig af deres historier. Der er det gamle lesbiske par Mormor og Ruth, som mødtes i ungdommen men først senere i livet endelig fik hinanden. Parret Lasse og Louise venter barn og har for rytmisk sex til, at det er overbevisende ifølge kirurgen Elisabeth, som gerne siger sin mening på godt og ondt. Hendes elskede mand, den kunstelskende Farsen, ligger i koma på hospitalet. For blot at nævne nogle af de sjove eksistenser i fællesskabet…
Hun skriver også horoskoper for et ugeblad og finder stoffet fra livets gang i foreningen: ”Din boligsituation vil ændre sig, og nye projekter blomstrer. Rust dig til nye udfordringer, og husk at tage faldstammerne alvorligt. Syngende rapsoder indtræder på scenen, og det er nødvendigt, at nogen tager bladet fra munden Vi har kun den musik, vi selv spiller, så bryd takterne, og fold papyrusrullerne ud. Det er ikke for meget at bede om.”
Stine Pilgaard skriver morsomt, rablende og originalt ud af en tangent om det at være en del af et fællesskab - som nabo, familie, venner og par. Der er mange selvkomponerede talemåder og leveregler, som jeg simpelthen fik lyst til at skrive ned i en lille sort bog og gemme til en regnvejrsdag, eksempelvis: ”Et liv uden fester er som en landevej uden kroer”.
Kapitlerne varierer meget i sprogligt udtryk og form: brudstykker af sagaer, spring frem og tilbage i tiden, 12 horoskoper og 24 ”sange”, som er hovedpersonens lyriske tankerækker om alt lige fra parmiddage, Lalandia og smalltalk til hendes eget parforhold, barndommen og svigerfamilien. Det hele synes umiddelbart som en stor forvirrende pærevælling, men alligevel fornemmes en usynlig rød tråd til en større tematik om fællesskab, kærlighedens mange former og måder at indrette sig på.
Pilgaard byder på en højst original kollektivroman, en række lejlighedssange om mennesker, som har valgt at bo op og ned af hinanden og dermed blive en uundgåelig del af hinandens hverdagsliv. Forvent ikke en lettilgængelig roman med et traditionelt handlingsforløb, men læs den hvis du vil have en eksperimenterende og udfordrende læseoplevelse fuld af fabulerende sprogblomster og humor.
Originally published by admin, Litteratursiden.
Kommentarer