Krapyl af Kim Fupz Aakeson

En fantastisk kedel af underspillet humor og store følelser, i rammerne fra et kendt og elsket eventyr, berører vigtige temaer som ensomhed, venskab, troen på den gode fremtid og hinanden.

Hvad er man, når man ikke er fæl og stor nok til at være en trold og bo under de bedste broer? Og i stedet må nøjes med at bo under en klam badebro, da alle de gode broer er taget af de store trolde. Man lever af skidtfisk, tang og saltvand, som giver ret dårlig ånde. Så er man et krapyl.

Da Krapyl møder pigen Signe, som han gradvist udvikler et venskab med, finder han ud af, at han egentlig er meget ensom. Signe lærer ham at skabe gode minder, at savne, samt at have brug for nogen. Og en dag møder de et andet krapyl, som også hedder Krapyl, og som bor i et støjhelvede ved en motorvejsbro. Slutteligt går de to nye venner Krapyl og Krapyl på jagt efter en velegnet bro, de sammen kan bo under.

Et dejligt aktuelt eventyr, med inspiration fra ’De tre Bukke Bruse’. Og i eventyrerne lever de altid lykkeligt til deres dages ende, og det er så dejligt trygt at snakke videre om. Da Krapyl og Krapyl med armene om hinanden går ud af landevejen mod deres fælles fremtid, føles det også dejligt trygt.

Kim Fupz Aakeson har skabt et virkeligt elskeligt krapyl og en klog lille pige, som begge er ensomme, som lærer af hinanden, og som begge vokser i deres venskab. Signes udsagn om ’at venner ikke altid behøver at tale’ er i så fin overensstemmelse med de sider i bogen, der er helt uden ord.

Kamila Slocinska benytter sig i høj grad af farver, til at understrege stemningen på de enkelte billeder. Hendes figurer er så skønt tegnet, og man kan virkeligt se figurernes sindsstemningerne gennem deres talende øjne. Forskellige steder i fortællingen har Kamila Slocinska benyttet en stærk rød farve og brugt den på en blyant, en bold, nogle valmuer og omslaget på den bog, Krapyl læser: ’De grummeste troldeeventyr’, en dejlig måde at understrege store følelser på.

Personligt elsker jeg ordet ’Krapyl’, et sjældent brugt ord, som har fået et dejligt nyt liv. Også selvom det er noget hårdt at være et krapyl. Lidt på samme måde, som ’Snøvsen’er et dejligt ord, som ingen rigtigt har brugt en masse overvejelser på før 1978.

Kim Fupz Aakeson er en fantastisk kunstner og understøttet af Kamila Slocinskas skønne groteske streg, skaber de realistisk magi. Kim Fupz Aakeson og Kamila Slocinska er formidable sammen. Både til at skabe bøger som børnene selv kan læse, men også til at skabe højtlæsningsbøger, med stof til gode og vigtige samtaler. I udtryk og stil minder ’Krapyl’ om parrets tidligere udgivelser sammen, nok især Arme djævel.