Anmeldelse
Kommando Villavej af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
En grum, grotesk og satirisk samtidsroman om tre vrede mænds oprør mod materialisme, ligegyldighed og småborgerlighed.
Tre mænd mister grebet om tilværelsen. Det ramler for dem, og de har svært ved at se meningen med deres liv.
Ulrik keder sig i sit liv med konen Kissen og datteren Christine. En dag, han er i banken, sker der et bankrøveri, og Ulrik tages som gidsel. Ulrik overlever, og efter den oplevelse gider han ikke mere spilde sit liv med ligegyldige ting. Han synes, den lille familie skal koncentrere sig om det, der er vigtigt og ægte. Derfor smider han blandt andet deres fjernsyn ud, en ting, teenagedatteren i hvert fald ikke er enig med ham i.
Skipper bor alene. Han arbejder som kontrollør ved metroen og er hjemmeværnsmand.
Skipper er en meget grundig og omhyggelig mand; han passer sit arbejde til punkt og prikke, han er meget renlig og laver selv al sin mad fra bunden. En dag fyres han pludselig fra sit job. Samme dag er der indbrud i Skippers lejlighed, og hans gevær er blevet stjålet. Skippers våbenskab var ikke låst. En ting, han ellers aldrig glemmer. Skipper kan ikke leve med skammen; han melder sig ud af hjemmeværnet.
Mik arbejder i Magasins overvågningsafdeling, hvor han hele dagen holder øje med butikstyve. Derhjemme terroriseres han af sin overvægtige kone, der konstant kritiserer ham og af sine forældre, der er gamle og syge og kun venter på, han får fri fra arbejde, så han kan komme og hjælpe dem. Men en dag har konen fundet en anden, og Mik begynder at drikke, mister sit arbejde og forsøger at begå selvmord.
Ulrik starter sit samfundsoprør med at ridse biler i Københavns forstæder, men snart finder de tre desperate mænd sammen i deres opgør med materialisme, ligegyldighed og småborgerlighed. De ridser løs, og imens breder oprøret sig til resten af landet, og det, der startede som ønsket om et bedre og mere ægte samfund, forvandles til had, vold og vandalisme.
Kim Fupz Aakeson har skrevet en rigtig god roman om maskulin vrede og desperation. Om oprørstrang og længslen efter det sande, det ægte. Men også en roman om, hvad der kan ske, når vreden, afmagten og aggressiviteten tager overhånd.
Sprogligt er det en ren fornøjelse at læse "Kommando villavej"; sproget er skarpt og præcist med gode, troværdige replikker. Det er let at se, at forfatteren udover romaner og noveller også skriver filmmanuskripter; der er mange filmiske sekvenser i romanen. Jeg kunne sagtens forestille mig, "Kommando villavej" filmatiseret. Jeg kan for eksempel tydeligt se for mig, Mik udbryde, som han gør mange gange i bogen; "Jeg brækker mig over... kongehuset, bistandsklienter, fagforeninger, skattetrykket, sort arbejde, læserbreve fra provinsen", og så rent faktisk brække sig, når han har sagt det. For nu blot at nævne en enkelt ting, der ville gøre sig på film.
Gyldendal, 2006. 225 sider.
- Log ind for at skrive kommentarer
En grum, grotesk og satirisk samtidsroman om tre vrede mænds oprør mod materialisme, ligegyldighed og småborgerlighed.
Tre mænd mister grebet om tilværelsen. Det ramler for dem, og de har svært ved at se meningen med deres liv.
Ulrik keder sig i sit liv med konen Kissen og datteren Christine. En dag, han er i banken, sker der et bankrøveri, og Ulrik tages som gidsel. Ulrik overlever, og efter den oplevelse gider han ikke mere spilde sit liv med ligegyldige ting. Han synes, den lille familie skal koncentrere sig om det, der er vigtigt og ægte. Derfor smider han blandt andet deres fjernsyn ud, en ting, teenagedatteren i hvert fald ikke er enig med ham i.
Skipper bor alene. Han arbejder som kontrollør ved metroen og er hjemmeværnsmand.
Skipper er en meget grundig og omhyggelig mand; han passer sit arbejde til punkt og prikke, han er meget renlig og laver selv al sin mad fra bunden. En dag fyres han pludselig fra sit job. Samme dag er der indbrud i Skippers lejlighed, og hans gevær er blevet stjålet. Skippers våbenskab var ikke låst. En ting, han ellers aldrig glemmer. Skipper kan ikke leve med skammen; han melder sig ud af hjemmeværnet.
Mik arbejder i Magasins overvågningsafdeling, hvor han hele dagen holder øje med butikstyve. Derhjemme terroriseres han af sin overvægtige kone, der konstant kritiserer ham og af sine forældre, der er gamle og syge og kun venter på, han får fri fra arbejde, så han kan komme og hjælpe dem. Men en dag har konen fundet en anden, og Mik begynder at drikke, mister sit arbejde og forsøger at begå selvmord.
Ulrik starter sit samfundsoprør med at ridse biler i Københavns forstæder, men snart finder de tre desperate mænd sammen i deres opgør med materialisme, ligegyldighed og småborgerlighed. De ridser løs, og imens breder oprøret sig til resten af landet, og det, der startede som ønsket om et bedre og mere ægte samfund, forvandles til had, vold og vandalisme.
Kim Fupz Aakeson har skrevet en rigtig god roman om maskulin vrede og desperation. Om oprørstrang og længslen efter det sande, det ægte. Men også en roman om, hvad der kan ske, når vreden, afmagten og aggressiviteten tager overhånd.
Sprogligt er det en ren fornøjelse at læse "Kommando villavej"; sproget er skarpt og præcist med gode, troværdige replikker. Det er let at se, at forfatteren udover romaner og noveller også skriver filmmanuskripter; der er mange filmiske sekvenser i romanen. Jeg kunne sagtens forestille mig, "Kommando villavej" filmatiseret. Jeg kan for eksempel tydeligt se for mig, Mik udbryde, som han gør mange gange i bogen; "Jeg brækker mig over... kongehuset, bistandsklienter, fagforeninger, skattetrykket, sort arbejde, læserbreve fra provinsen", og så rent faktisk brække sig, når han har sagt det. For nu blot at nævne en enkelt ting, der ville gøre sig på film.
Gyldendal, 2006. 225 sider.
Kommentarer