Et ungt hollandsk ægtepar skjuler under Anden Verdenskrig en jødisk flygtning, og det ændrer deres liv markant. Nænsom og fin lille bog om menneskelige relationer i umenneskelige tider.
Da Vim og Marie indvilliger i at skjule en jødisk parfumehandler under 2. Verdenskrig, ved de, at de udsætter sig selv for fare. De ved også, at deres liv vil ændre sig i den tid, regimet hersker - måske for evigt.
En udgang, de ikke havde taget højde for, var, at ”deres” jøde fik lungebetændelse og døde. Hvad gør man med et jødisk lig i et land besat af Nazi-Tyskland? Hvordan opfører man sig ”normalt”, når man har mistet en person, der ikke eksisterer, men som man alligevel har knyttet sig til? Hvordan sørger man usynligt?
Sideløbende med overvejelserne omkring de praktiske forhold i forbindelse med Nicos død, hører vi om det forhold, der opstår mellem de tre, der skal lære at bo sammen under underlige forhold. Især Marie, der går hjemme, knytter sig til deres ”logerende”, spørger forsigtigt, nænsomt og lidt nysgerrigt ind til det at være jøde, spekulerer meget over, hvordan det er ikke at kunne gå ud, bo i et værelse der i løbet af få greb kan komme til at ligne et almindeligt ubeboet gæsteværelse, altid at leve i undtagelsestilstand - at være en ikke-person. En enkelt forglemmelse gør, at de selv kommer til at opleve det på egen krop.
'Komedie i mol' er en meget fin lille bog om menneskelige relationer i umenneskelige tider. Komedie i mol? Jovist, tonen er anslået efter tiden og den alvorlige situation, men undervejs er der mange scener, hvor læseren må trække på smilebåndet. Forfatteren har en egen evne til at beskrive de små ting, der udgør hverdagen - også i en unormal situation. Det lyder banalt, men det er det ikke. Det er en nydelse at læse Hans Keilsons lille kammerspil, og jeg kan kun håbe, at der kommer mere i dansk oversættelse.
Hans Keilson, der døde som 101-årig i 2011, var selv tysk jøde. Han måtte forlade Tyskland i 1930’erne og slog sig ned i Holland. Her måtte han efter den tyske besættelse gå i skjul, så han har på sin krop og ikke mindst eget sind følt, hvordan det var at blive en bleg, tynd ikke-person. Kort før hans død blev hans forfatterskab genopdaget og oversat.
Kommentarer