Anmeldelse
Katten der ville redde bøgerne
- Log ind for at skrive kommentarer
Storsælgende japansk ungdomsbog er en smuk hyldest til bøgerne og en satire over kapitalismen, overforbruget og falskheden.
Rintaro Natsuki bor hos sin bedstefar og er vokset op med at arbejde i bedstefarens boghandel. Da bedstefaren pludselig dør, ved Rintaro, at han er nødt til at sælge Natsukis Boghandel, med de mange sjældne bøger, fordi han fremover skal bo hos sin tante. Hans liv har mistet farverne, og dagene afløser blot hinanden.
En dag spadserer den stribede kat Tiger med de jadegrønne øjne ind i butikken og vil have Rintaro med på besøg til andre verdner for at redde nogle af verdens mange bøger fra deres fængsler. Bøgerne befinder sig i fire mystiske labyrinter, hos mennesker der har misforstået kærligheden til bøger og deres mening.
Rigtig mange mennesker har ikke har tid til at læse, men de vil alligevel gerne opleve bøgernes magi. Men når man ikke længere læser, kan man miste sit hjerte, og man risikerer også at miste sin empati, selv om bøger blot er papir, indtil de bliver læst, hvor deres sjæl bliver født.
Rintaro har ikke været i skole siden bedstefarens død, men hans klassekammerat, den livlige Sayo Yuzuki, kommer forbi boghandlen med Rintaros lektier og opfordrer ham til at komme i skole. Sayo får det til at føles, som om det er forår om vinteren, er derfor er hun inden længe viklet ind i den farlige befrielse af de indespærrede bøger. Forude venter store overvejelser for Rintaro og hans følge.
I den første labyrint påstår manden, at han elsker bøger, men de fungerer blot som statussymboler. I den anden labyrint destilleres bøgerne, så de kun består af "de vigtigste idéer". I den tredje labyrint opfattes bøger som forbrugsvarer, som "skal indtages på den mest effektive måde!". I den fjerde labyrint befinder kraftfeltet sig.
Man accepterer med det samme præmissen med den vidunderlige talende kat, som Rintaro allerførst betragter og siger: ”En kat?”, hvortil Tiger svarer: ”Har du noget imod katte?”. For talende katte er vidunderlige, og som oftest er de meget vise ligesom Tiger, hvis rolle er at forklare bøgernes værdi, som den fåmælte Rintaro godt kender, men ikke kan udtrykke. Katte har en stor betydning i japansk litteratur, blandt andet i Haruki Murakamis forfatterskab har katte ofte en fremtrædende rolle.
Romanen er både sjov, eftertænksom og smuk, og den overbeviser sin læser om, at bøger og mennesker får større værdi i kraft af hinanden. Jeg kan desuden virkelig godt lide Rintaros bemærkning til Sayo om, at bøger, som er svære at læse, blot er en mulighed for at lære noget nyt.
Alle bogens karikaturer er kritik af en kultur, hvor fordybelse er sværere end nogensinde. Romanen er desuden en kritik af verdens overforbrug og den høje stresspåvirkning, vi udsætter os for, ligesom Rowlings kloge bog Julegrisen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Storsælgende japansk ungdomsbog er en smuk hyldest til bøgerne og en satire over kapitalismen, overforbruget og falskheden.
Rintaro Natsuki bor hos sin bedstefar og er vokset op med at arbejde i bedstefarens boghandel. Da bedstefaren pludselig dør, ved Rintaro, at han er nødt til at sælge Natsukis Boghandel, med de mange sjældne bøger, fordi han fremover skal bo hos sin tante. Hans liv har mistet farverne, og dagene afløser blot hinanden.
En dag spadserer den stribede kat Tiger med de jadegrønne øjne ind i butikken og vil have Rintaro med på besøg til andre verdner for at redde nogle af verdens mange bøger fra deres fængsler. Bøgerne befinder sig i fire mystiske labyrinter, hos mennesker der har misforstået kærligheden til bøger og deres mening.
Rigtig mange mennesker har ikke har tid til at læse, men de vil alligevel gerne opleve bøgernes magi. Men når man ikke længere læser, kan man miste sit hjerte, og man risikerer også at miste sin empati, selv om bøger blot er papir, indtil de bliver læst, hvor deres sjæl bliver født.
Rintaro har ikke været i skole siden bedstefarens død, men hans klassekammerat, den livlige Sayo Yuzuki, kommer forbi boghandlen med Rintaros lektier og opfordrer ham til at komme i skole. Sayo får det til at føles, som om det er forår om vinteren, er derfor er hun inden længe viklet ind i den farlige befrielse af de indespærrede bøger. Forude venter store overvejelser for Rintaro og hans følge.
I den første labyrint påstår manden, at han elsker bøger, men de fungerer blot som statussymboler. I den anden labyrint destilleres bøgerne, så de kun består af "de vigtigste idéer". I den tredje labyrint opfattes bøger som forbrugsvarer, som "skal indtages på den mest effektive måde!". I den fjerde labyrint befinder kraftfeltet sig.
Man accepterer med det samme præmissen med den vidunderlige talende kat, som Rintaro allerførst betragter og siger: ”En kat?”, hvortil Tiger svarer: ”Har du noget imod katte?”. For talende katte er vidunderlige, og som oftest er de meget vise ligesom Tiger, hvis rolle er at forklare bøgernes værdi, som den fåmælte Rintaro godt kender, men ikke kan udtrykke. Katte har en stor betydning i japansk litteratur, blandt andet i Haruki Murakamis forfatterskab har katte ofte en fremtrædende rolle.
Romanen er både sjov, eftertænksom og smuk, og den overbeviser sin læser om, at bøger og mennesker får større værdi i kraft af hinanden. Jeg kan desuden virkelig godt lide Rintaros bemærkning til Sayo om, at bøger, som er svære at læse, blot er en mulighed for at lære noget nyt.
Alle bogens karikaturer er kritik af en kultur, hvor fordybelse er sværere end nogensinde. Romanen er desuden en kritik af verdens overforbrug og den høje stresspåvirkning, vi udsætter os for, ligesom Rowlings kloge bog Julegrisen.
Kommentarer