Anmeldelse
Kaskelotternes sang af Bent Haller
- Log ind for at skrive kommentarer
I anledning af Bent Hallers 70-års fødselsdag og 40-års forfatterjubilæum i 2016 er 'Kaskelotternes sang' blevet genudgivet med illustrationer af Lea Letén. Et kunstværk i bogform, der desværre er mere aktuel end nogensinde.
Så mange år efter udgivelsen er historien om kaskelotkalven Tangøje stadig højt elsket og læst utallige gange. Med dens eviggyldige og stigende aktualitet ift. temaer som dyrevelfærd og klimakrise, vil den altid have en vigtig rolle i børnelitteraturen.
Tangøje er et rigtigt barn, modig, nysgerrig og legesyg. Kort tid efter hans fødsel bliver bliver hans familie jagtet af spækhuggere, og han mor dræber den ene. Han finder en bedste ven, Gylte, og de to oplever rigtig meget sammen. En dag bliver hans mor dræbt af et stort hvalfangerskib, og de to kaskelotkalve flygter i vild rædsel.
Da Tangøje har sørget i nogen tid, mister han også Gylte i en frygtelig pøl af olie og må kæmpe det bedste, han kan, for at beskytte hendes døde krop mod hajerne, der har udset sig et nemt måltid. Det er nogle virkelig stærke scener, læserens oplever gennem Tangøjes blik.
Tangøje er nu helt alene, og han ved, han er et nemt offer. Han må finde sin flok. Han beslutter sig for at opsøge Gamle Dick, som ved mere end noget andet dyr i havet. Da han endelig finder ham, opdager han, hvor gammel han er, og Gamle Dick gentager sig selv om og om igen.
Det væsentligste, Tangøje hører den gamle hval sige er, at Krabbe, som er en gammel delfin, ved alt. Han bor, hvor koldt og varmt vand mødes. Tangøje svømmer over "Dødens dal", et kæmpeområde med forgiftet vand, og møder der den største blæksprutte, han nogensinde har set, og den slynger sine mange stærke arme om ham i rasende sult. Han kæmper og slipper fri. Og midt i dette forgiftede vand, bliver han reddet af en flok delfiner, hvor en af dem er Krabbe. Nu får Tangøje endelig at vide, hvilken vej han skal svømme for at finde andre hvaler.
Bent Haller beskriver liv og død med en vis distance. Begge er konstanter, som er uundgåelige dele af livets cirkel. Han skriver om mennesker som væsner, der ikke tænker på andet end egne behov. Og midt i den verden kæmper dyrene for overlevelse. Selvom døden fylder meget i fortællingen, er der er alligevel en form for håb, da Tangøje hører kaskelotternes sang.
Det er en trist og tankevækkende fortælling, som alle børn bør læse fra 10 års alderen. Denne nyudgivelse med Lea Leténs akvareller skaber nyt liv til historien, og hendes smukke illustrationer gør kun bogen endnu stærkere. Hun benytter teknikker, der skaber fornemmelsen af, at man selv er under havets overflade og står og kigger mod lyset. 'Kaskelotternes sang' er alene med sine tematikker en meget vigtig bog, men også i kraft af den autoritet, Bent Haller skriver med. Han får os til at forstå, at vi simpelthen skal tage klimakrisen alvorligt for alles skyld.
- Log ind for at skrive kommentarer
I anledning af Bent Hallers 70-års fødselsdag og 40-års forfatterjubilæum i 2016 er 'Kaskelotternes sang' blevet genudgivet med illustrationer af Lea Letén. Et kunstværk i bogform, der desværre er mere aktuel end nogensinde.
Så mange år efter udgivelsen er historien om kaskelotkalven Tangøje stadig højt elsket og læst utallige gange. Med dens eviggyldige og stigende aktualitet ift. temaer som dyrevelfærd og klimakrise, vil den altid have en vigtig rolle i børnelitteraturen.
Tangøje er et rigtigt barn, modig, nysgerrig og legesyg. Kort tid efter hans fødsel bliver bliver hans familie jagtet af spækhuggere, og han mor dræber den ene. Han finder en bedste ven, Gylte, og de to oplever rigtig meget sammen. En dag bliver hans mor dræbt af et stort hvalfangerskib, og de to kaskelotkalve flygter i vild rædsel.
Da Tangøje har sørget i nogen tid, mister han også Gylte i en frygtelig pøl af olie og må kæmpe det bedste, han kan, for at beskytte hendes døde krop mod hajerne, der har udset sig et nemt måltid. Det er nogle virkelig stærke scener, læserens oplever gennem Tangøjes blik.
Tangøje er nu helt alene, og han ved, han er et nemt offer. Han må finde sin flok. Han beslutter sig for at opsøge Gamle Dick, som ved mere end noget andet dyr i havet. Da han endelig finder ham, opdager han, hvor gammel han er, og Gamle Dick gentager sig selv om og om igen.
Det væsentligste, Tangøje hører den gamle hval sige er, at Krabbe, som er en gammel delfin, ved alt. Han bor, hvor koldt og varmt vand mødes. Tangøje svømmer over "Dødens dal", et kæmpeområde med forgiftet vand, og møder der den største blæksprutte, han nogensinde har set, og den slynger sine mange stærke arme om ham i rasende sult. Han kæmper og slipper fri. Og midt i dette forgiftede vand, bliver han reddet af en flok delfiner, hvor en af dem er Krabbe. Nu får Tangøje endelig at vide, hvilken vej han skal svømme for at finde andre hvaler.
Bent Haller beskriver liv og død med en vis distance. Begge er konstanter, som er uundgåelige dele af livets cirkel. Han skriver om mennesker som væsner, der ikke tænker på andet end egne behov. Og midt i den verden kæmper dyrene for overlevelse. Selvom døden fylder meget i fortællingen, er der er alligevel en form for håb, da Tangøje hører kaskelotternes sang.
Det er en trist og tankevækkende fortælling, som alle børn bør læse fra 10 års alderen. Denne nyudgivelse med Lea Leténs akvareller skaber nyt liv til historien, og hendes smukke illustrationer gør kun bogen endnu stærkere. Hun benytter teknikker, der skaber fornemmelsen af, at man selv er under havets overflade og står og kigger mod lyset. 'Kaskelotternes sang' er alene med sine tematikker en meget vigtig bog, men også i kraft af den autoritet, Bent Haller skriver med. Han får os til at forstå, at vi simpelthen skal tage klimakrisen alvorligt for alles skyld.
Kommentarer