Anmeldelse
Karsten Lund: Fyrre nætters march fra Zaritza
- Log ind for at skrive kommentarer
Journalist Karsten Lunds spændingsroman "Fyrre nætters march fra Zaritza" er guf. En sønderjyde vil ikke blot sluge bogen for dens litterære kvalitete men også for handlingen, der er henlagt til kendte miljøer omkring Flensborg Fjord.
Romanen er baseret på de hjemmetyskere, der frivilligt kæmpede på Østfronten under Anden Verdenskrig. Hvor autentisk miljøerne i bogen er, ved enhver sønderjysk læser nok bedst med sig selv. Om en motorbådsskipper ved Flensborg Fjord fortælles det for eksempel, at enhver vidste, hvad han lavede - også politiet. Ind imellem havde højtstående embedsmænd inden for etaten også ladet sig forsyne med hans varer.
Fremragende fortællekunst
Ovenstående er bare en detalje i en fortælling, hvor hovedpersonen Lorenz gør op med sin families fortid efter moderens voldsomme død.
Karsten Lund springer frem og tilbage i tid, men bevæger sig alligevel sikkert frem mod afsløringen af den hjemmetyske families store tabu.
Bogen er fremragende fortællekunst. Bag den letfordøjelige spænding tegnes et billede af sønderjyderne, som både in- og outsidere nok vil kunne genkende. Miljøbeskrivelser fra et speditionsfirma i Padborg og 1970ernes beverdinger i Sønderborgs havneområde rammer ret så præcist.
Hverken dansk eller tysk
Vi er i grænselandet mellem dansk og tysk kultur. Hovedpersonen er hverken dansk eller tysk, fordi han er begge dele. Et paradoks som Karsten Lund magter at anskueliggøre. Han har tjek på detaljen, syn for overblikket og orden i researchen Der er mange bolde i luften, og de bliver grebet på de allersidste sider.
Karsten Lund har bare at komme igen, for han kan kunsten.
Karsten Lund: Fyrre nætters march fra Zaritza. 218 sider, (Gyldendal).

Kommentarer