Anmeldelse
Karsten Lund : Baltisk mission
- Log ind for at skrive kommentarer
Karsten Lund er som spændingsforfatter i »Baltisk mission« på højde med journalistkollegerne Leif Davidsen og Henrik Jensen. Og han har kigget mindst en Henning Mankell i kortene.
Meget virker velkendt uden, at man nødvendigvis har læst Karsten Lund før. En midaldrende kriminalbetjent med børn i teenagealderen og en hustru, der har sine egne projekter. Det er som om, den store verdens problemer partout skal relativeres til hovedpersonens private genvordigheder.
Hovedpersonen er den østjyske kriminalassistent Sejer Petersen, der skal af sted på en ufrivillig mission til Litauen. Han er ikke meget for det. Hvorfor ikke - det ved han ikke engang helt selv. Og dog. Som ung russisk-studerende på hærens sprogofficerlinje var han i 1970erne udsendt til Moskva. Her skete noget meget voldsomt, som han har fortrængt, og som ligger og spøger gennem romanen.
Et »nej tak« bliver dog til et »ja tak« til at repræsentere det danske politi i en international politiudveksling over Østersøen. Han erkender, at han alligevel ikke har så meget derhjemme i Kolding mere. Med døtre, der har deres eget liv, og en kone, der gør selvstændig karriere, føler han sig en smule overflødig.
I Baltikum skal han hjælpe det lokale politi med en række smuglersager, og her begynder noget at gå op for ham. Han bliver sin egen agent (et godt trick i spændingsgenren) og følger et spor, der fører ham i armene på en russisk mafiaboss.
De lokale politikolleger har svært ved at stille noget op over for kriminaliteten, som er organiseret af børster fra det tidligere kommunistiske sikkerhedsapparat.
På overfladen drejer det sig om metalsmugling. Østjyden er professionel, men han kommer i en ulige kamp mod banditter og hans pinefulde oplevelser i Moskva i sine ungdomsår.
Karsten Lund undgår klicheerne, og dog kan man tydeligvis se ham som en del af den efterhånden stærke skandinaviske krimitradition med en hovedperson på tærsklen til en midlife crisis. Om romanen er troværdig - eller virkelighedsnær - det må fagfolk vurdere. For lægmand er »Baltisk mission« i hvert fald overbevisende og på mange måder også usædvanlig. Hovedpersonen kommer simpelthen på overarbejde i dobbelt betydning.
Der krydsklippes mellem før og nu - mellem sovjettid og Sejer Petersens ungdom og Litauen i fuld fart fremad med en moden dansk udsendt, der kører et one-man-show mod gangsterne.
»Baltisk mission« er velskrevet og byder på masser af kvalitetsspænding. Ved siden af Sejer Petersen kommer de øvrige figurer nogle gange til at virke som statister.
Karsten Lund: Baltisk mission, 291 sider (Gyldendal).

Kommentarer