Kaptajn Dinesen - Til døden os skiller af Tom Buk-Swienty

Anden del af beretningen om Wilhelm Dinesen liv leverer spændende handling (altså virkelighed, ikke et plot!) og en solid historisk baggrund. Kan man ønske sig mere i denne genre?

Her er så anden del af historien om den farverige profil, Wilhelm Dinesen, fyldt med myriader af detaljer. Lad det være sagt straks: Jeg er imponeret over, hvor meget det trods alt er lykkedes forlagsredaktøren at stramme fortællingen. Vi var som læsere gået i knæ under vægten af personer, hændelser og detaljer og havde helt tabt ethvert overblik, hvis den eminente storyteller, Tom Buk-Swienty, havde fortalt, som jeg tror, han ville havde gjort.

Jeg kommer her til at tænke på et sted i bogen, hvor vi hører om Kaptajn Dinesens kurmageri pr. brev til Ingeborg. Han fortæller om sin familie i et brev, og han går ifølge Buk-Swienty tilbage til oldeforældrene og remser alle familiemedlemmer op med tilhørende titler af alle slags, og bare remsen med alle de herregårde, som han (som de unge aristokrater havde for vane) holdt mest af at besøge, må have givet den stakkels, søde Ingeborg åndenød. Men mere om det senere, som Buk-Swienty jævnligt skriver undervejs.

Det er en tidskrævende opgave at begive sig ud på rejse med Kaptajn Dinesen. Man gribes og vender siderne som ved en spændingsroman, for eksempel er hans tur som en slags observatør i den russisk/tyrkiske krig ikke for sarte sjæle. Det er tankevækkende læsning, hvad der får unge mænd som ham til at hungre efter blod og jern? Og hvor er det grufuldt, når folkestammer forsøger at udslette hinanden. Man skal jo bare åbne en avis for at læse om fænomenerne i 2014.

Dinesen-familiens private arkiv er så omfattende, at Buk-Swienty har haft et kolossalt stof, så vi kan følge den store korrespondance mellem Ingeborg, Dinesen og ’Mama’, hans kommende svigermor. Vi er jo i Victoria-tiden, så Mama forskrækkes pludselig over den sensualitet, som Dinesen åbenlyst signalerer. Hun læser det også i hans litterære produktion, i øvrigt læser hun også parrets interne korrespondance, og mon ikke hun også selv var lidt tiltrukket af ham?
Dinesens mentale helbred bryder sammen af og til og endegyldigt med fatale følger. Hvorfor - og så på den måde? Svaret får vi aldrig, men Buk-Swienty har sin egen forklaring. Denne bog er en forrygende læseoplevelse, den har det hele: Spænding, et fantastisk farverigt og levende miljø, gode figurer og dansk og europæisk kultur- og militærhistorie. 

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.