Kaptajn Dinesen – ild og blod af Tom Buk-Swienty

Flot og farverig biografisk fortælling om Wilhelm Dinesen. Her er alt, hvad man kan ønske sig af krudt, kugler og eventyr foruden god historisk substans.

Hvis eventyrlyst og fandenivoldsk gåpåmod samt talent for at fortælle en god historie kan arves, er der ingen tvivl om, hvorfra Karen Blixen havde sit talent og nogle af sine karaktertræk. Bogen her handler om hendes far, men bortset fra det kommer hun slet ikke ind i billedet. Ikke endnu i hvert fald.

Da Tom Buk-Swienty arbejdede på sine store værker om 1864 stødte han i sin research på en profil, der pirrede hans nysgerrighed: Her var virkelig en fascinerende personlighed med et spændende liv at arbejde videre med. Wilhelm Dinesens liv er heldigvis også nogenlunde veldokumenteret, han skrev selv både dagbøger og breve under sine rejser og sammenfattede sine oplevelser til bøger senere.

Som det er set hos andre sønner og fædre, har unge Wilhelm stort behov for at få anerkendelse fra faderen, A. W. Dinesen. Den ældre Dinesen deltog i krigen 1848 og modtog udmærkelser derefter. Det er en stor del af baggrunden for, at unge Wilhelm allerede som 18-årig befandt sig ved fronten og startede sin krigserfaring ved Dybbøl i 1864.

Nok er skildringen af unge Wilhelms krigsoplevelser spektakulær, og forfatteren skruer op for både farver og lydside.Og nok får jeg en fornemmelse af at møde en blanding af Indiana Jones og d’Artagnan, hvad angår evne til at både overleve og charmere damerne, men man møder også som læser et komplekst og interessant menneske.

Samtidig får man en historisk opdatering, som jeg er glad for. Vi oplever sammen med Wilhelm Dinesen den fransk-preussiske krig og Pariserkommunen og alle de meningsløse tab af liv, som gav ham et så alvorligt knæk, at han måtte flygte ud i den amerikanske ødemark. Her slipper vi ham og må så vente til næste bind for at få forklaret af en af vores for tiden mest formidable fortællere af historie, Tom Buk-Swienty, hvad der videre hændte.