Anmeldelse
Kældermennesker af Carsten Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
109 små tekster med kommentarer til nutidens populistiske strømninger og tendenser af den skarpe, intellektuelle og utrættelige samfundsdebattør.
Debattøren Carsten Jensen er ikke mildnet helt med alderen, og her har han samlet 109 små kommentarer til tidens strømninger. Vi kommer langt omkring, og populismen bliver behandlet omhyggeligt. Moderne ensomhed og litterær autofiktion er to andre emner. Trump er naturligvis med, men mest med en understregning af, at han blot opfører sig som enhver anden virksomhedsleder. Han har overtaget aktiemajoriteten i USA og betragter demokrati som aldeles uvedkommende. I øvrigt er han et fint eksempel på, at vreden er fremtidens sprog.
Fra Dostojevskij's roman Kældermennesket, som låner sin titel til denne bog, får vi forklaret, hvordan romanen nærmest forudså vores politiske klima i disse år, magtesløsheden og populismen. Det er ganske tankevækkende. Hvor har man dog tit lyst til at kommentere et eller andet, man læser i avisen og i den sammenhæng har brug for input, inspiration eller bare noget at spille sine argumenter op ad. Det får man i denne lille bog, men man kan næppe være enig i det hele, forfatteren kan ind i mellem virke underligt naivistisk, men som han selv siger, han skal ikke genvælges, så han kan skrive som han vil.
Det hele er meget velformuleret, men dog en smule blomstrende nogle steder. "De sociale medier afslører sig som forråelsens eksercitsplads" i afsnittet om "Afstumpethedens skole", og i det om "Folket og eliten på samme side" bliver valgstrategerne beskrevet som "en anden flok skifteholdsarbejdere, der har været på overarbejde i de gustne overlægs uvaskede maskinrum". Meget underholdende.
Jeg kunne godt have brugt en litteraturliste, Carsten Jensen henviser til adskillige bogtitler undervejs, ligesom jeg også kunne have brugt et stikordsregister. Hvor var det nu, Knausgaard var omtalt? Det ville have gjort bogen mere brugelig på længere sigt, nu er den udelukkende en antologi af engagerede debatindlæg, som bør læses i mindre portioner. Hvis man som læser får opmærksomheden indstillet på et emne, så er det færdigbehandlet og et nyt lanceret i en ruf.
- Log ind for at skrive kommentarer
109 små tekster med kommentarer til nutidens populistiske strømninger og tendenser af den skarpe, intellektuelle og utrættelige samfundsdebattør.
Debattøren Carsten Jensen er ikke mildnet helt med alderen, og her har han samlet 109 små kommentarer til tidens strømninger. Vi kommer langt omkring, og populismen bliver behandlet omhyggeligt. Moderne ensomhed og litterær autofiktion er to andre emner. Trump er naturligvis med, men mest med en understregning af, at han blot opfører sig som enhver anden virksomhedsleder. Han har overtaget aktiemajoriteten i USA og betragter demokrati som aldeles uvedkommende. I øvrigt er han et fint eksempel på, at vreden er fremtidens sprog.
Fra Dostojevskij's roman Kældermennesket, som låner sin titel til denne bog, får vi forklaret, hvordan romanen nærmest forudså vores politiske klima i disse år, magtesløsheden og populismen. Det er ganske tankevækkende. Hvor har man dog tit lyst til at kommentere et eller andet, man læser i avisen og i den sammenhæng har brug for input, inspiration eller bare noget at spille sine argumenter op ad. Det får man i denne lille bog, men man kan næppe være enig i det hele, forfatteren kan ind i mellem virke underligt naivistisk, men som han selv siger, han skal ikke genvælges, så han kan skrive som han vil.
Det hele er meget velformuleret, men dog en smule blomstrende nogle steder. "De sociale medier afslører sig som forråelsens eksercitsplads" i afsnittet om "Afstumpethedens skole", og i det om "Folket og eliten på samme side" bliver valgstrategerne beskrevet som "en anden flok skifteholdsarbejdere, der har været på overarbejde i de gustne overlægs uvaskede maskinrum". Meget underholdende.
Jeg kunne godt have brugt en litteraturliste, Carsten Jensen henviser til adskillige bogtitler undervejs, ligesom jeg også kunne have brugt et stikordsregister. Hvor var det nu, Knausgaard var omtalt? Det ville have gjort bogen mere brugelig på længere sigt, nu er den udelukkende en antologi af engagerede debatindlæg, som bør læses i mindre portioner. Hvis man som læser får opmærksomheden indstillet på et emne, så er det færdigbehandlet og et nyt lanceret i en ruf.
Kommentarer