Jussi Adler-Olsen: Firmaknuseren (Og hun takkede guderne)

Firmaknuseren eller Og hun takkede guderne, som bogen hedder i en senere udgave, er historien om A som har en klemme på B, der har en klemme på C, der har en klemme på D, som derved kan få B til at få en den klemme på D, som B gerne vil have C til at gøre noget ved, så B opnår noget fra A, som er den der sidder og styrer det hele. Hertil kommer alle de ubekendte - og der er mange!

At skulle gøre rede for handlingen i  Firmaknuseren vil nærmest være et uoverstigeligt projekt, men hollandske Peter de Boer er firmaknuseren, en mand der med alle midler miskrediterer andre firmaer, til de går fallit. Da den irakiske efterretningstjeneste går efter det kuwaitiske benzinselskab, og vil bruge Peter som middel, er han pludselig hvirvlet ind i et meget farligt spil. I spillet får Peter de Boer hjælp af den unge hollandsk-indonesiske pige Nicky, der har søgt, men ikke fået, job i de Boers firmaknusningsfirma. Og så ruller rouladen for fuld skrue....

Og er der så smæk for skillingen? Ja, det er der i den grad! Historien kører på de helt høje nagler fra starten til den for nogle lykkelige slutning, og til den bitre ende for andre. Og det er meget godt gået over sekshundrede sider. Og selv om der er mange ubekendte og en del sidehandlinger, så hænger bogen fint sammen på alle leder og kanter. Det føles dog som om, at Adler-Olsen endnu ikke helt har fået den selvtillid som forfatter, som han har fået siden til at skrive med "løsere hånd" og til at bruge humoren. Tit er der mange floskler - hvilket især bliver for meget i kærlighedsbeskrivelsen, ikke mindst i slutningen af bogen, hvor det går hen og bliver "romanblads-tåkrympende". Men som spændingsbog er det skidegodt og enormt underholdende - og det er det, der er det vigtigste.

Fra Bogbrokken