Anmeldelse
Jord og himmel, lyt - Johann Sebastian Bachs liv og musik af Karl Aage Rasmussen
- Log ind for at skrive kommentarer
Tilgængelig, velfunderet, solid og både underholdende og engagerende introduktion til Johann Sebastian Bach, hans musik og hans tid - den første af sin art på dansk.
Karl Aage Rasmussen er komponist og forhenværende musikprofessor med et fint forfatterskab bag sig spændende vidt fra værker om så forskellige komponister som John Cage og George Gershwin - og i år er han del af en samtalebog med Lars Lilholt.
Han lægger ud med at beskrive sin hensigt med værket om Bach: "For første gang på dansk i udførlig bogform at skildre en af alle tiders største komponister og hans musik - måske den klassiske komponist hvis musik fylder allermest på almindelige musikelskeres hylder eller harddiske - i en bog som tilstræber størst mulig tilgængelighed for den ikke-fagkyndige læser. Men uden af den grund at slække på kravet om faglighed og kildekritisk redelighed, og uden at bogen svulmer op til overstørrelse."
Og man må sige, at det opfylder Rasmussen på ganske fremragende vis. Johann Sebastian Bach (1685 - 1750) er jo en af alle tiders største komponister, og Rasmussen formår at skildre ham både som menneske, pligtopfyldende komponist og genial kunstner. Og man kan som læser være med hele vejen. Bachs liv udspiller sig egentlig i et ganske afgrænset tysk område, ingen store rejser eller lignende. Han blev gift to gange, mistede sin første kone og alt for mange af sine mange børn og blev overlevet af sin anden kone og flere komponerende sønner.
Både som ægtemand og far fremstår han her som et absolut ordentligt menneske. At virke som komponist i datiden var et spørgsmål om at få bragt sig i stilling til de rette stillinger, og det formåede Bach et langt stykke af vejen - selv om hans åbenbart stridbare gemyt af og til gjorde tilværelsen måske unødvendigt besværlig for ham. Det hører med.
Bach var umådeligt flittig. Han leverede i årevis kompositioner til de ugentligt gudstjenester, forankret i sin kristendom - men også navnlig med tiden åben for mere verdslige musikformer. Rasmussen kan gøre Bachs indsats op til ikke mindre end omkring 1100 større og mindre værker, som er overleveret til vor tid. Dertil kommer så omkring 400, som må anses for at være gået tabt, ikke mindst fordi hans musikalske arv blev elendigt forvaltet, og han ikke selv udgav meget.
Rasmussen følger Bach gennem hele livet, fra fødsel til død, gennem trængsler og gode tider, så man får en fin kronologisk fornemmelse og et billede af Bachs personlighed. Men bogen rummer også et portræt af Bachs tid, altså perioden lige inden Oplysningstiden. Det er også interessant, og selvfølgelig hænger tingene sammen. En stor del af bogen er naturligvis helliget musikken, hvor Rasmussen forklarer og fortolker, så man som læser smittes af hans dybe indsigt og åbenlyse kærlighed til Bachs musik, som her om "Johannes-passionen":
"(...) i dag har Bach-elskere for længst opdaget at denne lidelseshistorie er handlingsmættet næsten til det filmisk fortællende, og at den er mere yderligtgående, mere "moderne" om man vil, end sin efterfølger. Den stærkt kromatiske harmonik, de eksperimenterende klangblandinger, de knivskarpe filmiske klip, og en fortælleform hvor personerne træder frem - nærmest som var de vidner i en retssal - og beretter hvordan Jesus domfældes og henrettes, alt dette drager uophørligt lytteren ind i dramaet."
Og - må jeg sige - at en så klar og begejstret indgang til værket drager så også læseren ind i Bachs univers med vidt åbne sanser. Det er ganske formidabelt at følge, også når Rasmussen fortsætter sin gennemgang og fortolkning dybere ind i selve musikken. Naturligvis kan Rasmussen ikke undgå fagudtryk undervejs, men en afsluttende kort gennemgang af de vigtigste af de anvendte hjælper fint den interesserede læser igennem.
Jeg bliver nødt til at slutte med at citere Rasmussens slutning: "Der vil altid blive lyttet til Bach overalt på jorden. For med Bach er det som med kærlighed: Vi får aldrig nok". Og nu har Rasmussen så på medrivende vis videregivet sin kærlighed til Bach i sit værk, det første af sin art på dansk. Og heldigvis fremragende.
- Log ind for at skrive kommentarer
Tilgængelig, velfunderet, solid og både underholdende og engagerende introduktion til Johann Sebastian Bach, hans musik og hans tid - den første af sin art på dansk.
Karl Aage Rasmussen er komponist og forhenværende musikprofessor med et fint forfatterskab bag sig spændende vidt fra værker om så forskellige komponister som John Cage og George Gershwin - og i år er han del af en samtalebog med Lars Lilholt.
Han lægger ud med at beskrive sin hensigt med værket om Bach: "For første gang på dansk i udførlig bogform at skildre en af alle tiders største komponister og hans musik - måske den klassiske komponist hvis musik fylder allermest på almindelige musikelskeres hylder eller harddiske - i en bog som tilstræber størst mulig tilgængelighed for den ikke-fagkyndige læser. Men uden af den grund at slække på kravet om faglighed og kildekritisk redelighed, og uden at bogen svulmer op til overstørrelse."
Og man må sige, at det opfylder Rasmussen på ganske fremragende vis. Johann Sebastian Bach (1685 - 1750) er jo en af alle tiders største komponister, og Rasmussen formår at skildre ham både som menneske, pligtopfyldende komponist og genial kunstner. Og man kan som læser være med hele vejen. Bachs liv udspiller sig egentlig i et ganske afgrænset tysk område, ingen store rejser eller lignende. Han blev gift to gange, mistede sin første kone og alt for mange af sine mange børn og blev overlevet af sin anden kone og flere komponerende sønner.
Både som ægtemand og far fremstår han her som et absolut ordentligt menneske. At virke som komponist i datiden var et spørgsmål om at få bragt sig i stilling til de rette stillinger, og det formåede Bach et langt stykke af vejen - selv om hans åbenbart stridbare gemyt af og til gjorde tilværelsen måske unødvendigt besværlig for ham. Det hører med.
Bach var umådeligt flittig. Han leverede i årevis kompositioner til de ugentligt gudstjenester, forankret i sin kristendom - men også navnlig med tiden åben for mere verdslige musikformer. Rasmussen kan gøre Bachs indsats op til ikke mindre end omkring 1100 større og mindre værker, som er overleveret til vor tid. Dertil kommer så omkring 400, som må anses for at være gået tabt, ikke mindst fordi hans musikalske arv blev elendigt forvaltet, og han ikke selv udgav meget.
Rasmussen følger Bach gennem hele livet, fra fødsel til død, gennem trængsler og gode tider, så man får en fin kronologisk fornemmelse og et billede af Bachs personlighed. Men bogen rummer også et portræt af Bachs tid, altså perioden lige inden Oplysningstiden. Det er også interessant, og selvfølgelig hænger tingene sammen. En stor del af bogen er naturligvis helliget musikken, hvor Rasmussen forklarer og fortolker, så man som læser smittes af hans dybe indsigt og åbenlyse kærlighed til Bachs musik, som her om "Johannes-passionen":
"(...) i dag har Bach-elskere for længst opdaget at denne lidelseshistorie er handlingsmættet næsten til det filmisk fortællende, og at den er mere yderligtgående, mere "moderne" om man vil, end sin efterfølger. Den stærkt kromatiske harmonik, de eksperimenterende klangblandinger, de knivskarpe filmiske klip, og en fortælleform hvor personerne træder frem - nærmest som var de vidner i en retssal - og beretter hvordan Jesus domfældes og henrettes, alt dette drager uophørligt lytteren ind i dramaet."
Og - må jeg sige - at en så klar og begejstret indgang til værket drager så også læseren ind i Bachs univers med vidt åbne sanser. Det er ganske formidabelt at følge, også når Rasmussen fortsætter sin gennemgang og fortolkning dybere ind i selve musikken. Naturligvis kan Rasmussen ikke undgå fagudtryk undervejs, men en afsluttende kort gennemgang af de vigtigste af de anvendte hjælper fint den interesserede læser igennem.
Jeg bliver nødt til at slutte med at citere Rasmussens slutning: "Der vil altid blive lyttet til Bach overalt på jorden. For med Bach er det som med kærlighed: Vi får aldrig nok". Og nu har Rasmussen så på medrivende vis videregivet sin kærlighed til Bach i sit værk, det første af sin art på dansk. Og heldigvis fremragende.
Kommentarer