Anmeldelse
Jesus, pengene og livet af Gretelise Holm
- Log ind for at skrive kommentarer
Et uafrysteligt tidsbillede af landproletariatet i en ikke så fjern fortid. Månedens bog i Fagbogklubben er en selvbiografi, der signalerer livsmod og overskud, trods forfatterens vanskelige barndom.
Der udkommer selvbiografier i en lind strøm i dag. Ud fra forskellige bevæggrunde, men ofte med et terapeutisk aspekt, fortæller unge og ældre, kendte og ukendte, deres livshistorier, men de færreste bøger har interesse for andre end en snæver kreds af familie og venner. Hvad skal der da til, for at en selvbiografi vil appellere bredt, bortset fra at den naturligvis skal være velskrevet?
Journalisten og forfatteren Gretelise Holm er inde på noget væsentligt, da hun i et interview udtaler, at man skal have en større idé. Det demonstrerer hun på fornemste vis i sin egen selvbiografi, hvor hun hæver sig højt over det navlebeskuende.
Hun fortæller lige ud ad landevejen, usentimentalt og sagligt, men samtidig fængende. Hendes egen opvækst hos en nervesvækket og voldelig far og en velbegavet, men religiøst forskruet mor, er præget af utallige flytninger og skoleskift. Hendes historie er samtidig landproletariatets historie: fattigdom, store børneflokke, usle opvækstvilkår, børnearbejde, elendige boligforhold, overdødelighed og alkoholmisbrug. Her grundlægges hendes sociale bevidsthed, der også kommer til udtryk i selvbiografien, hvor hun er en skarp kritiker af behandlingen af de svage i samfundet.
Hendes historie er ingen jammerhistorie. Hun er en ægte overlever med en robust indstilling til livet, hvor hun mener, at små problemer passende kan fejes ind under gulvtæppet, så man kan komme videre med sit liv. Stædigt forfølger hun sin drøm om at blive journalist og ender med at gøre karriere i København, hvor hun stortrives og oplever økonomisk og seksuel frihed. Fortsættelse følger heldigvis, og vi vil helst ikke vente for længe på den.
Det er nærliggende at sammenligne med den jævnaldrende Hans Edvard Nørregård-Nielsens barndomserindringer ’Mands minde’. Mens Gretelise Holm vokser op i det sønderjyske, er Nørregård- Nielsens hjemegn Vestjylland. Der er mange lighedspunkter. Begge vokser op i stor fattigdom på landet i 1940’erne og 50’erne, begge har en voldelig far, der ikke kan holde på et arbejde, begge bryder ud og ’bliver til noget’ mod alle odds, og begge giver et levende tidsbillede. Men deres måde at skrive på er vidt forskellig.
Hvor Gretelise Holm er saglig og skriver i et enkelt og let tilgængeligt sprog, er Nørregård-Nielsens sprog mere sofistikeret - der hvor hans glæde over naturen og den danske sangskat skinner igennem, bliver han ligefrem poetisk. Han giver desuden et mere nuanceret indtryk af en svunden, landlig kultur uden at skjule nøden og elendigheden.
Så forskelligt, men i begge tilfælde aldeles fremragende, kan to livshistorier skrives ind i den samme lille stump Danmarkshistorie, og i tilgift får læseren en del af svaret på, hvilke egenskaber der skal til for at blive en mønsterbryder.
Du kan diskutere bogen i læseklubben her.
- Log ind for at skrive kommentarer
Et uafrysteligt tidsbillede af landproletariatet i en ikke så fjern fortid. Månedens bog i Fagbogklubben er en selvbiografi, der signalerer livsmod og overskud, trods forfatterens vanskelige barndom.
Der udkommer selvbiografier i en lind strøm i dag. Ud fra forskellige bevæggrunde, men ofte med et terapeutisk aspekt, fortæller unge og ældre, kendte og ukendte, deres livshistorier, men de færreste bøger har interesse for andre end en snæver kreds af familie og venner. Hvad skal der da til, for at en selvbiografi vil appellere bredt, bortset fra at den naturligvis skal være velskrevet?
Journalisten og forfatteren Gretelise Holm er inde på noget væsentligt, da hun i et interview udtaler, at man skal have en større idé. Det demonstrerer hun på fornemste vis i sin egen selvbiografi, hvor hun hæver sig højt over det navlebeskuende.
Hun fortæller lige ud ad landevejen, usentimentalt og sagligt, men samtidig fængende. Hendes egen opvækst hos en nervesvækket og voldelig far og en velbegavet, men religiøst forskruet mor, er præget af utallige flytninger og skoleskift. Hendes historie er samtidig landproletariatets historie: fattigdom, store børneflokke, usle opvækstvilkår, børnearbejde, elendige boligforhold, overdødelighed og alkoholmisbrug. Her grundlægges hendes sociale bevidsthed, der også kommer til udtryk i selvbiografien, hvor hun er en skarp kritiker af behandlingen af de svage i samfundet.
Hendes historie er ingen jammerhistorie. Hun er en ægte overlever med en robust indstilling til livet, hvor hun mener, at små problemer passende kan fejes ind under gulvtæppet, så man kan komme videre med sit liv. Stædigt forfølger hun sin drøm om at blive journalist og ender med at gøre karriere i København, hvor hun stortrives og oplever økonomisk og seksuel frihed. Fortsættelse følger heldigvis, og vi vil helst ikke vente for længe på den.
Det er nærliggende at sammenligne med den jævnaldrende Hans Edvard Nørregård-Nielsens barndomserindringer ’Mands minde’. Mens Gretelise Holm vokser op i det sønderjyske, er Nørregård- Nielsens hjemegn Vestjylland. Der er mange lighedspunkter. Begge vokser op i stor fattigdom på landet i 1940’erne og 50’erne, begge har en voldelig far, der ikke kan holde på et arbejde, begge bryder ud og ’bliver til noget’ mod alle odds, og begge giver et levende tidsbillede. Men deres måde at skrive på er vidt forskellig.
Hvor Gretelise Holm er saglig og skriver i et enkelt og let tilgængeligt sprog, er Nørregård-Nielsens sprog mere sofistikeret - der hvor hans glæde over naturen og den danske sangskat skinner igennem, bliver han ligefrem poetisk. Han giver desuden et mere nuanceret indtryk af en svunden, landlig kultur uden at skjule nøden og elendigheden.
Så forskelligt, men i begge tilfælde aldeles fremragende, kan to livshistorier skrives ind i den samme lille stump Danmarkshistorie, og i tilgift får læseren en del af svaret på, hvilke egenskaber der skal til for at blive en mønsterbryder.
Du kan diskutere bogen i læseklubben her.
Kommentarer