Jegfortællinger af Maja Lucas

En absolut lovende debut om en ung, skrøbelig, usikker kvinde, skildret stilsikkert og personligt. Det er trist og skrigende ensomt, men alligevel med en vis tragikomisk distance.

Jeg ved ikke, om jeg skal le eller græde over jeg-fortælleren i denne bog: Når hun går til informationsmøde for nye elever på sit gamle gymnasium, trods det at hun er begyndt på overbygningen på universitetet. Når hun går til læge for at få ham til at finde ud af, om hun kan få en rigtig orgasme. Eller når hun går i seng med sin bedste vens far, selv om det får hende til at græde.

Det er det samme "jeg", der går igen i samtlige 18 små noveller eller prosastykker i denne meget fine debut. Et lidt famlende, skrøbeligt og usikkert jeg, som skildres meget stilsikkert af den unge debutant. Maja Lucas, som er cand. mag. i litteraturvidenskab og elev på Forfatterskolen, skriver knapt og præcist, men alligevel med personlighed og sans for gode replikker.

Jeg-fortælleren i bogen længes efter nærvær med andre mennesker. Hun er trist, og i flere af novellerne er det beskrevet, hvordan hun savner at blive rørt ved eller holdt i hånden. Hun ved bare ikke, hvordan hun skal opnå et nært forhold til nogen. Hun tør ikke involvere sig alvorligt eller kaste sig ud i de store følelser.

I det hele taget er hovedpersonens forhold til andre mennesker underligt distanceret og passivt. Hun går i seng med mænd, hun ikke føler noget særligt for. Gifte mænd, som vil have hende og så alligevel ikke. Hun besøger sine forældre, men de taler ikke om noget særligt, slet ikke om hvor ensom hun er. Den eneste person hun har haft noget, der ligner et tæt forhold til, er sin farmor.

Er livet virkeligt så trist for en ung kvinde sidst i tyverne? Det er forstemmende og sørgeligt.
Men måske er der håb. I den sidste tekst i bogen laver fortælleren en minutiøs gennemgang af sit eget udseende, lige fra hudormene på næsen til fødderne i str. 41. Måske er det der, hun skal starte, med at finde ud af, hvem hun selv er, finde sin identitet. Måske er det så lettere at forholde sig til andre mennesker.

Athene, 2007. 117 sider.