Der går lige linie fra 1970'ernes socialrealistiske bølge op til Jakob Mathiassens Beton - historier fra skurvognen fra 2011. Jeg kan huske en definition af arbejderlitteratur, sikkert fra HF, der lød noget lignende: Litteratur af arbejdere for arbejdere om arbejdere. Og det er den her bog helt bestemt. Men andre kan bestemt også være med.
Jakob Mathiassen er selv betonarbejder og har været det de sidste ti år. Og det har han i den grad brugt til at skrive bogen. Beton er en blanding af skøn- og faglitteratur, forstået på den måde at halvdelen af de 24 kapitler er noveller, og halvdelen er faktaafsnit om betonarbejdernes uddannelse, historie, fagforeninger, sikkerhed m.m. Det er en god blanding,hvor de to dele klæder hinanden fint.
Jakob Mathiassen skriver ude de store falbelader og lige ud ad landevejen både de faglige/samfundsmæssige afsnit og novellerne, så det er ikke for at læse stor sprogkunst, at det er godt at læse Beton. For Beton er en rigtig god bog, der både er underholdende og har gjort mig klogere på et stykke Danmark, som jeg har set mange gange - men ellers ikke aner noget om. Og der er en holdning og faglig stolthed i bogen, som er forfriskende - i modsætning til den meget firkantede socialrealisme, som der ofte blev skrevet i 70'erne.
Det er rigtig godt gået, og mange andre af min slags med bløde hænder burde nok læse denne bog og blive lidt klogere...
Fra Bogbrokken
Kommentarer