Anmeldelse
Jagten på morderne stopper aldrig af Frederik Strand
- Log ind for at skrive kommentarer
Gennemarbejdet tilbageblik på politiets opklaringsarbejde i en række store danske kriminalsager igennem mere end hundrede år.
Frederiks Strand fortæller om politiets kerneopgave, at opklare forbrydelser med grundighed og alle de midler, de har til rådighed. I mange af de sager, hvor politiet har fejlet, har de har ladet sig føre væk fra grundigheden. Det kan have været på grund af sjusk, eller at man har stolet for meget på eksperter og nye metoder. Eller det kan skyldes uventet indblanding fra politikere og journalister.
Det er spændende læsning om politiets arbejde gennem tiden. Mange af sagerne husker jeg fra medierne, og det er ret interessant at få en anden vinkel på. Det bør gøre mig som læser lidt mere skeptisk overfor mediernes påvirkning og fremstilling af spektakulære mordsager. En del af bogen søger også morderens motiver og i nogen tilfælde den kolde hensynsløshed, de har overfor deres ofre. Skræmmende er det også at læse om de fatale følger, der sker når politiet må lade en gerningsmand gå fri på grund af manglende beviser. Heldigvis stopper jagten på morderen aldrig.
Ved siden af sit daglige arbejde som museumschef på Politimuseet, har Frederik Strand skrevet bøger om kriminalsager i Danmark. Tidligere har han skrevet ’Uopklaret’, der sætter fokus på de drabssager, som politiet aldrig har løst. Andre bøger i samme genre er ’Drabscheferne’ og ’ At tænke som en morder’ af tidligere politikommissær Kurt Kragh.

Kommentarer