Anmeldelse
I ond tro
- Log ind for at skrive kommentarer
Japansk hjernevriderkrimi underholder med et overraskende og effektivt plot, der er skåret med et samuraisværds præcision.
Den populære japanske krimiforfatter Keigo Higashino har gjort det igen. Det vil sige, han har ført os bag lyset og stilsikkert navigeret os gennem en mørklagt labyrint af forviklinger og gåder. For til sidst at gelejde os ud i lyset med følelsen af at have været grundigt vildledt og godt underholdt gennem bogens 230 sider.
'I ond tro' er en rendyrket puslespilskrimi med et meget stærkt plottet psykologisk spil, som vi kender det fra Den hengivne Hr. X og forfatterens øvrige i serien om professor Yukawa og efterforsker Kusanagi. 'I ond tro' er starten på en nye serie, og det tegner godt.
Den berømte forfatter Hidaka bliver fundet myrdet i sit hjem. Det er skolekammeraten Nonoguchi, der finder ham. Nonoguchi er også forfatter, men uden berømmelse og nu altså også mistænkt for drabet på Hidaka.
Kriminalassistent Kaga undersøger sagen. Han har tidligere været skolelærer sammen med Nonoguchi, så de kender hinanden fra tidligere. Han er den stilfærdige iagttager, men man skal ikke tage fejl af ham. Han er knivskarp og snedig som en ræv.
Vi får løbende indsigt i Kagas optegnelser og overvejelser i sagen sideløbende med, at vi får foldet Nonoguchis historie ud. Særligt en episode fra skoletiden får kriminalassistent Kaga til at grave dybere.
Med denne krydsklipning mellem karaktererne får vi som læsere fremlagt forskellige scenarier og udfald. Vi føler os godt til rette, som var vi i Poirots eller Miss Marples sko. Det hele virker egentlig så plausibelt og åbenlyst, og du når lige at tænke ”Nåh, var det bare det?”, inden du begynder at tvivle og herefter bliver kastet helt ud af kurs. Det er én af de ting, der fungerer så godt i bogen. Måden plottet hele tiden misleder os på.
Du læser ikke 'I ond tro' med hjertet i halsen og høj puls. Det hele foregår, i stor kontrast til mange af tidens øvrige krimier, helt uden de store udsving og armbevægelser. Helt uden blod og brutalitet. Men pas på, for inden du har set dig om, er du opslugt og viklet helt og aldeles ind i en gennemført krimigåde. En gåde, hvor du mod slutningen sidder og vender og drejer de sidste brikker.
Er du til hjernekværnende krimier, hvor mysteriet og meningen ligger ligeså meget i mellemregningerne som i den store finale, så er 'I ond tro' lige på kornet.
- Log ind for at skrive kommentarer
Japansk hjernevriderkrimi underholder med et overraskende og effektivt plot, der er skåret med et samuraisværds præcision.
Den populære japanske krimiforfatter Keigo Higashino har gjort det igen. Det vil sige, han har ført os bag lyset og stilsikkert navigeret os gennem en mørklagt labyrint af forviklinger og gåder. For til sidst at gelejde os ud i lyset med følelsen af at have været grundigt vildledt og godt underholdt gennem bogens 230 sider.
'I ond tro' er en rendyrket puslespilskrimi med et meget stærkt plottet psykologisk spil, som vi kender det fra Den hengivne Hr. X og forfatterens øvrige i serien om professor Yukawa og efterforsker Kusanagi. 'I ond tro' er starten på en nye serie, og det tegner godt.
Den berømte forfatter Hidaka bliver fundet myrdet i sit hjem. Det er skolekammeraten Nonoguchi, der finder ham. Nonoguchi er også forfatter, men uden berømmelse og nu altså også mistænkt for drabet på Hidaka.
Kriminalassistent Kaga undersøger sagen. Han har tidligere været skolelærer sammen med Nonoguchi, så de kender hinanden fra tidligere. Han er den stilfærdige iagttager, men man skal ikke tage fejl af ham. Han er knivskarp og snedig som en ræv.
Vi får løbende indsigt i Kagas optegnelser og overvejelser i sagen sideløbende med, at vi får foldet Nonoguchis historie ud. Særligt en episode fra skoletiden får kriminalassistent Kaga til at grave dybere.
Med denne krydsklipning mellem karaktererne får vi som læsere fremlagt forskellige scenarier og udfald. Vi føler os godt til rette, som var vi i Poirots eller Miss Marples sko. Det hele virker egentlig så plausibelt og åbenlyst, og du når lige at tænke ”Nåh, var det bare det?”, inden du begynder at tvivle og herefter bliver kastet helt ud af kurs. Det er én af de ting, der fungerer så godt i bogen. Måden plottet hele tiden misleder os på.
Du læser ikke 'I ond tro' med hjertet i halsen og høj puls. Det hele foregår, i stor kontrast til mange af tidens øvrige krimier, helt uden de store udsving og armbevægelser. Helt uden blod og brutalitet. Men pas på, for inden du har set dig om, er du opslugt og viklet helt og aldeles ind i en gennemført krimigåde. En gåde, hvor du mod slutningen sidder og vender og drejer de sidste brikker.
Er du til hjernekværnende krimier, hvor mysteriet og meningen ligger ligeså meget i mellemregningerne som i den store finale, så er 'I ond tro' lige på kornet.
Kommentarer