Anmeldelse
I min brors øjne af Lisa de Rooy
- Log ind for at skrive kommentarer
En dag modtager Hosni Ezzet et brev hjemmefra. Det begynder: Ibni habibi, min kære søn Jeg har dårligt nyt, min søn. Din bror Mustafa, Allah være ham nådig, hans anden datter, den smukkeste af alle døtre, Nawal, er hentet af de dødes konge. Hun fik kun seksten år at leve i. Det var Allahs vilje.
Brevet er fra hans mor, og hun beder ham indtrængende om at komme hjem for at løse den familiekrise, der opstod, da Nawal begik selvmord efter at have bragt skam over familien, og hendes far, Hosnis bror og familiens overhoved, stak begge øjne ud på sig selv i græmmelse.
Det er tyve år siden, Hosni forlod Egypten og slog sig ned i Amsterdam. Han er den succes, alle udvandrere drømmer om at blive. Han har opbygget en kæde af grillbarer, han har en dyr bil, han er gift med - men også skilt fra - en smuk hollandsk kvinde og har en datter på 15 år. Han er en succes, men føler sig ensom og rodløs, og så drikker han for meget whisky.
Han beslutter sig for at rejse hjem for på nogle få dage at klare familiekrisen. Rejser hjem til alt det, han forlod: moderen, de kendte retter og barndommens fortrolige, broderen, der nu er lukket inde i sit mørke, et mørke der eksisterer på flere planer. Han rejser også hjem til et samfund, der er meget anderledes end det, han nu kalder sit. Han havde glemt, hvor stærke begreber som familie, skæbne, ære og skam er i hans gamle samfund, og han lærer, at man ikke kan flygte fra sin skæbne.
I flashbacks opleves Hosnis barndom, hans drømme om at blive til noget og komme ud i verden, samt årsagen til at det faktisk lykkedes omend på en anden måde, end han havde drømt om. Det går langsomt op for læseren, at der er stærke paralleller mellem årsagen til hans afrejse i sin tid og de begivenheder, der nu splitter familien.
I min brors øjne er en smuk og velskrevet bog om drømme, om at forlade sine rødder, om at vende tilbage og alligevel ikke at høre til nogen steder. Den kan anbefales alle, der kan lide bøger med udfordringer, for det er ikke en nem bog - rent mentalt. Samfundet i bogen er meget anderledes end vores, men følelserne er velkendte.
Bogen er smukt oversat af Aino Roscher. De mange arabiske ord og vendinger forklares i en ordliste bagest i bogen.
Tiderne skifter, 2001. 189 sider.
BogWeb - 1. august 2001
- Log ind for at skrive kommentarer
En dag modtager Hosni Ezzet et brev hjemmefra. Det begynder: Ibni habibi, min kære søn Jeg har dårligt nyt, min søn. Din bror Mustafa, Allah være ham nådig, hans anden datter, den smukkeste af alle døtre, Nawal, er hentet af de dødes konge. Hun fik kun seksten år at leve i. Det var Allahs vilje.
Brevet er fra hans mor, og hun beder ham indtrængende om at komme hjem for at løse den familiekrise, der opstod, da Nawal begik selvmord efter at have bragt skam over familien, og hendes far, Hosnis bror og familiens overhoved, stak begge øjne ud på sig selv i græmmelse.
Det er tyve år siden, Hosni forlod Egypten og slog sig ned i Amsterdam. Han er den succes, alle udvandrere drømmer om at blive. Han har opbygget en kæde af grillbarer, han har en dyr bil, han er gift med - men også skilt fra - en smuk hollandsk kvinde og har en datter på 15 år. Han er en succes, men føler sig ensom og rodløs, og så drikker han for meget whisky.
Han beslutter sig for at rejse hjem for på nogle få dage at klare familiekrisen. Rejser hjem til alt det, han forlod: moderen, de kendte retter og barndommens fortrolige, broderen, der nu er lukket inde i sit mørke, et mørke der eksisterer på flere planer. Han rejser også hjem til et samfund, der er meget anderledes end det, han nu kalder sit. Han havde glemt, hvor stærke begreber som familie, skæbne, ære og skam er i hans gamle samfund, og han lærer, at man ikke kan flygte fra sin skæbne.
I flashbacks opleves Hosnis barndom, hans drømme om at blive til noget og komme ud i verden, samt årsagen til at det faktisk lykkedes omend på en anden måde, end han havde drømt om. Det går langsomt op for læseren, at der er stærke paralleller mellem årsagen til hans afrejse i sin tid og de begivenheder, der nu splitter familien.
I min brors øjne er en smuk og velskrevet bog om drømme, om at forlade sine rødder, om at vende tilbage og alligevel ikke at høre til nogen steder. Den kan anbefales alle, der kan lide bøger med udfordringer, for det er ikke en nem bog - rent mentalt. Samfundet i bogen er meget anderledes end vores, men følelserne er velkendte.
Bogen er smukt oversat af Aino Roscher. De mange arabiske ord og vendinger forklares i en ordliste bagest i bogen.
Tiderne skifter, 2001. 189 sider.
BogWeb - 1. august 2001
Kommentarer