Hvor solen græder af Puk Damsgård

Meget velskrevet, personlig, levende og empatisk reportage fra et af verdens brændpunkter, Syrien.

Den prægnante titel, der er en lille flygtningepiges rammende og kortfattede karakteristik af den hjemegn, hun måtte forlade, rammer fint bogens grundtone. Den giver et grumt og uafrysteligt indblik i en række menneskeskæbner i et land i opløsning.

Puk Damsgård er DRs mellemøstenkorrespondent, og hendes journalistiske standard er høj med en tydelig etisk tilgang. Med fare for sit eget liv har hun rejst illegalt rundt i Syrien for at give sine læsere et førstehåndsindtryk af forholdene i det krigshærgede land. Det er fortrinsvis de utilfredse, oprørerne, hun opsøger. Hun møder dem med åbent sind, men hun er ikke naiv. Hun ser forråelsen i dele af oprørsbevægelsen, og hun kender en krigskorrespondents dilemma, at man aldrig helt skal stole på nogen.

Hun får et venskabslignende forhold til en gennemgående person i bogen, den unge, forkælede og oprørske overklassekvinde Nour. Som mange andre unge troede Nour på reformer, da den unge, vestligt uddannede Bashar al-Assad overtog magten, men inden længe mistede hun sine illusioner. Regimets tiltagende vold og undertrykkelse får hende til at engagere sig i oprørsbevægelsen, ikke mindst da hun forelsker sig i en ung oprører, der dog viser sig at være lidt for meget muslim efter den unge, moderne storbykvindes smag.

Ud over Nour møder Puk Damsgård en række syrere, hvis tillid hun vinder. Der er den afhoppede efterretningsmand, der ikke kunne acceptere regimets metoder, og som fra sit skjul giver sit bidrag til oprøret. Der er den dannede, unge studerende, der trækkes ind i oprøret, selv om han allerhelst vil hellige sig sine bøger. Der er den ældre læge, der må arbejde under forfærdelige forhold, og som prøver at holde rædslerne på afstand ved hjælp af humoren. Og mange flere. Samtidig lykkes det forfatteren at give et indtryk af landets sammensatte befolkning med forskellige etniske og religiøse tilhørsforhold.

Konflikten i Syrien er uhyre kompleks og svær at udrede. Puk Damsgaard kommer ikke med en dybtgående, politisk analyse, men hun kombinerer sin personlige tilgang med en kort redegørelse for Syrienkonfliktens udvikling i forhold til Det Arabiske Forår og kommenterer det internationale samfunds engagement. Et væsentligt aspekt ved bogen er, at Puk Damsgård nuancerer billedet af oprørsbevægelsen som andet og mere end yderligtgående islamistiske grupperinger med deres egne dagsordener. Hun viser, at der også er helt almindelige syrere, der blot ønsker nødvendige reformer og et ordentligt liv.

Bogen forudsætter ikke et indgående kendskab til konflikten i Syrien, men kan læses umiddelbart som en gribende beretning om menneskeskæbner i et land i splid med sig selv.

Originally published by Jytte Kjær Schou, Litteratursiden.