Bog

Drageland

Af (
2023
)

Anmeldelse

Drageland : Taliban er blevet fremtiden. Så jeg må skrive igen

14 nov.23

Puk Damsgård fortæller indsigtsfuldt om livet i Afganistan og om de vestlige landes fallit. 

I 2006 udgav Puk Damsgård sammen med Marie Grundtvig Buss bogen ’Mellem Taleban og fremtiden’, som hun refererer til via undertitlen på denne bog: ’Taliban er blevet fremtiden. Så jeg må skrive igen’.

I ’Drageland’ kører Puk Damsgård på Highway 1., en tosporet asfalteret vej, som i en cirkel går gennem hele Afghanistan. En vej som tydeligt viser forsøg på at gøre landet mere moderne, men samtidig bærer præg af at have været et mål for diverse angreb fra forskellige magter. På turen rundt er der afstikkere til steder i nærheden med historier, der er tilknyttet dem og mennesker, der bor eller har været tilknyttet området, både afghanere og folk fra de tidligere invasionsmagter.

Intentionen med den allierede invasion i oktober 2001 var at fjerne Taliban, fange Osama Bin Laden og indføre moderne, vestlige tilstande i landet. Men det lykkedes aldrig. Vesten glemte at spørge afghanerne, hvad de gerne ville. De vestlige lande forventede, at Afghanistan gerne ville ligne dem, men et vestligt demokrati ligger ikke lige for i det afghanske samfund.

I 2022 udgav Åsne Seierstad bogen 'Afghanerne', som giver en unik indgang til at forstå det afghanske samfund. Med den bog – og alle nyhedsudsendelserne  – in mente er ’Drageland’ fantastisk læsning. Læseren får virkelig fornemmelsen af et land og et samfund, som fungerer og hænger sammen på en helt anden måde og med helt andre værdier.

’Drageland’ er ikke bare endnu en bog, der beretter om forholdene i området. Det er også en bog, der forholder sig til, hvad der er sket.

Bogdetaljer

Secondary title
Taliban er blevet fremtiden. Så jeg må skrive igen
Forlag
Politiken
Faustnummer
137283182
ISBN
9788740030013
Antal sider
206

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer