Anmeldelse
Havets katedral af Ildefonso Falcones
- Log ind for at skrive kommentarer
Stærkt underholdende, læseværdig og farverig romandebut om livet i Barcelona i 1300-tallet, om kærlighed og svigt, om gode og onde mænd og kvinder
Jeg kom til at tænke på 'Jordens søjler' af Ken Follett, da jeg fik denne bog i hånden, og jeg tror da også, at de mange, der var begejstret for den, også vil føle sig godt underholdt af "Havets katedral". Jeg havde i hvert fald svært ved at lægge bogen fra mig.
Fælles for begge romaner er, at bygningen af en katedral danner rammen om en skildring af en lang række personer og historiske begivenheder.
Arnau Estanyol er sammen med sin far, som er livegen, flygtet til Barcelona, hvor de bliver frie borgere. Men de møder megen modgang, Arnaus far bliver dræbt, og som 14-årig ernærer Arnau sig som bastaix - havnearbejder.
Pesten komme til Barcelona, og Barcelonas borgere beskylder jøderne for, at det er dem, som er skyld i sygdommen. Under optøjerne redder Arnau nogle jødiske børn fra at blive dræbt, og som tak får han et job som vekselerer. Lykken smiler til ham, han får succes, bliver rig, men problemerne tårner sig op foran ham. Han bliver tvunget til at gifte sig med kongens myndling, og da han ikke vil opfylde sine ægteskabelige forpligtigelser, planlægger hun en frygtelig hævn. Han bliver stillet for inkvisitionen og må gå meget igennem, inden han bliver gift med den kvinde, han elsker, og han som en træt gammel mand er med ved indvielsen af kirken i 1384.
Omkring Arnau er et væld af personer, der er havnearbejderne og den fattige og undertrykte underklasse, der er kirken med inkvisition og arrogante adelige, borgere og bønder, gode prostituerede, jøder og maurere, alle sammen beskrevet så de bliver levende. Samtidig får vi en bunke at vide om samfundsforhold, dagligliv, historie og religiøse stridigheder. Det kan godt være, at de gode næsten er for gode, og at de onde er virkelig onde, men alt det bærer man over med, synes jeg, fordi historien er så gribende og fascinerende.
'Havets katedral' er solgt i mere end 1,7 millioner eksemplarer i Spanien, og det kan jeg godt forstå - her er stof til en bestseller.

Kommentarer