Anmeldelse
Gudfar af Dy Plambeck
- Log ind for at skrive kommentarer
Original, hjertevarm og sørgmunter familiehistorie om bikeren Uffe fra M. C. Spitfire, nazi-bageren Tenna og autonome Petring.
Hvis man giver sig tid til at kigge efter, har alle mennesker en spændende livshistorie! I 'Gudfar' får man lige præcis den følelse, at man er givet en unik chance for at se ind i et andet menneskes liv. Dy Plambeck gør det fremragende!
Det er 70'erne på det årlige 4ever2wheel-træf, hvor Uffe og hans motorcykelklub M. C. Spitfire boller kællinger, ryger pot, drikker og pisser om kap og slås mod den rivaliserende bikerklub.
Historien springer herefter til Uffes barndom i 50'erne og 60'erne med faren Poul, hvor moren Tenna forlod dem, da Uffe var spæd. En tryg barndom og et tæt forhold far og søn imellem, men da Poul opdager, at Uffe er med i bikergruppen, smides han ud hjemmefra.
I romanens anden del er tiden omkring 2. verdenskrig, hvor smukke dragende Tenna sælger brød til tyskerne. Efter krigen fængsles hun i flere år for landsforræderi, et ophold der forandrer hende. Efter frisættelsen får hun arbejde på en bodega, omgås forskellige mænd fragmentarisk (bl.a. Ordrupbanens store sprinterstjerne Erik-Frank), men ender med at blive gravid med Poul.
Efter Pouls død og i savnet efter en familie opsøger Uffe sin ukendte mor Tenna og flytter ind hos hende. Nabokonen har en datter (Petring), som Uffe på papiret bliver gudfar for og i virkeligheden en ægte far for. Og her slutter romanen i 2007, hvor Petring er blevet voksen og kaster med brosten på Nørrebro. Uffe giver hende selvfølgelig et knojern!
Dy Plambeck fortæller en original og usentimental familiehistorie med humor og glimt i øjet. En historie om en på ydersiden hård mand, men blød som smør indeni, om afsavn og familiebånd. Det er både herlige barndomsminder, men også triste stunder, og det hele serveres i en usentimental nøgtern tone og med et anderledes uforudsigeligt handlingsforløb. De ”ærlige” personskildringer, hvor der ikke er pyntet på herligheden gør, at man knuselsker dem alle sammen.
Jeg følte mig hensat til et ”John Irvingsk miljø” med fantastiske miljøer og interessante personligheder. En af de læseoplevelser der er svær at ryste af sig. Romanen er lille og lidet opsigtsvækkende af format, men på de indre linjer er den ret så fantastisk!
- Log ind for at skrive kommentarer
Original, hjertevarm og sørgmunter familiehistorie om bikeren Uffe fra M. C. Spitfire, nazi-bageren Tenna og autonome Petring.
Hvis man giver sig tid til at kigge efter, har alle mennesker en spændende livshistorie! I 'Gudfar' får man lige præcis den følelse, at man er givet en unik chance for at se ind i et andet menneskes liv. Dy Plambeck gør det fremragende!
Det er 70'erne på det årlige 4ever2wheel-træf, hvor Uffe og hans motorcykelklub M. C. Spitfire boller kællinger, ryger pot, drikker og pisser om kap og slås mod den rivaliserende bikerklub.
Historien springer herefter til Uffes barndom i 50'erne og 60'erne med faren Poul, hvor moren Tenna forlod dem, da Uffe var spæd. En tryg barndom og et tæt forhold far og søn imellem, men da Poul opdager, at Uffe er med i bikergruppen, smides han ud hjemmefra.
I romanens anden del er tiden omkring 2. verdenskrig, hvor smukke dragende Tenna sælger brød til tyskerne. Efter krigen fængsles hun i flere år for landsforræderi, et ophold der forandrer hende. Efter frisættelsen får hun arbejde på en bodega, omgås forskellige mænd fragmentarisk (bl.a. Ordrupbanens store sprinterstjerne Erik-Frank), men ender med at blive gravid med Poul.
Efter Pouls død og i savnet efter en familie opsøger Uffe sin ukendte mor Tenna og flytter ind hos hende. Nabokonen har en datter (Petring), som Uffe på papiret bliver gudfar for og i virkeligheden en ægte far for. Og her slutter romanen i 2007, hvor Petring er blevet voksen og kaster med brosten på Nørrebro. Uffe giver hende selvfølgelig et knojern!
Dy Plambeck fortæller en original og usentimental familiehistorie med humor og glimt i øjet. En historie om en på ydersiden hård mand, men blød som smør indeni, om afsavn og familiebånd. Det er både herlige barndomsminder, men også triste stunder, og det hele serveres i en usentimental nøgtern tone og med et anderledes uforudsigeligt handlingsforløb. De ”ærlige” personskildringer, hvor der ikke er pyntet på herligheden gør, at man knuselsker dem alle sammen.
Jeg følte mig hensat til et ”John Irvingsk miljø” med fantastiske miljøer og interessante personligheder. En af de læseoplevelser der er svær at ryste af sig. Romanen er lille og lidet opsigtsvækkende af format, men på de indre linjer er den ret så fantastisk!
Kommentarer